Logbog - Dyrehold 1

Her i logbogen under dyrehold 1, beskriver jeg udviklingen i dyreholdet; Regneormene. Ydermere vil I få indsigt i hvad vi i Blomsterhaven løbende laver af pædagogiske aktiviteter med og omkring vores regnorme. Målgruppen i disse aktiviteter, er vuggestue børn fra ca 10 mdr. til 3 år. Derudover vil jeg beskrive nogle af mine pædagogiske overvejelser og refleksioner, der relaterer sig til læreplanstemaet; Natur, Udeliv og Science.

 

Uge 8:

I løbet af hele uge 8 arbejdes der i samarbejde med Stine, omkring opgaven; Dyrehold opgave B. Her kan i se beskrivelser af, hvilke terrarium vores regnorme skal bor i og hvordan det bliver placeret i vuggestuen. 

 

Onsdag d. 24/2: I dag har vi været på legepladsen, hvor vi gravede efter regnorme. Både børn og voksne havde skovle og der blev ivrigt gravet og undersøgt i jorden. Se her billeder af dagens aktivitet:

Uge 9:

I løbet af uge 9 vil jeg arbejde med at visualisere dyreholdet i vuggestuen. Det vil bl.a. ske igennem udarbejdelse af en samtaleplanche, der hænger i børnehøjde på vores vuggestue gruppe. Denne samtaleplanche er med til at understøtte det læringsmiljø, som har til hensigt at skabe en naturfaglig viden om regnormen.

Tirsdag d. 2/3: I dag har vi fyldt vores største terrarium, med lag af jord og sand, til sidst har vi lagt et godt lag af nedfaldene blade. Her lever nu ca. 10 regneorme.

De fleste af børnene var meget engageret under hele aktiviteten og andre børn var mere perifer deltagende. Den jord vi sammen gravede op, blev nysgerrigt undersøgt og regneormene vi fandt gav anledning til gode samtaler.  

Se herunder billeder af  dagens aktivitet:

 

 

Torsdag d. 4/3: Idag har vi fokus på, at se nøje efter i vores regnorme terrarium. Hvor er alle vores regnorme henne? Vi leder sammen og begejstringen er stor, da vi finder dem. 

Mens vi leder siger børnene fx.; tit tit - kom nu frem! De spørg mig også om regnormen sover? 

Vi taler om at være forsigtig, både når vi leder med hænderne og når vi holder en regnorm i vores hænder.

Uge 10:

Her i uge 10 har jeg, foruden den almene pasning af dyreholdet, haft fokus på at planlægge og gennemfører 2 pædagogiske aktiviteter. Disse aktiviteter er blevet planlagt i samarbejde med Stine og bliver løbende afviklet i begge vores vuggestueafdelinger.  

Tirsdag d. 9/3: Vi er på legepladsen, hvor jeg igangsætter aktiviteten; Hvordan graver regnormen under jorden? 

På legepladsen bliver vuggestuebørnene og jeg mødt af 3 drenge fra Storebørns gruppen. 

De spørger interesseret ind til, hvad vi skal lege med. Jeg fortæller kort drengene om vores dyrehold med regneorme og at vi nu skal til at grave efter nye regnorme, som skal bo i de smalle terrarier. 

Hertil svare den ene dreng; Så skal I trampe på jorden, det gør fuglene også når de søger efter regnorme. 

Denne idé griber vi straks og store dele af vuggestuens børn, er nu i fuld gang med at trampe på jorden. 

Fredag d. 12/3: Vi har vores smalle terrarium med til en sangsamling indenfor i vuggestuen. Børnene er engageret for at se om regnormene er der stadigvæk. Hvilket de var og børnene fik øje på flere af regnormene. Afsluttende vis sang vi om regnormene. 

Dyreholdsopgave B

Fakta om regnorm

Regneormen er en del af ledorme arten, som består af cirka 635 forskellige arter. Navnet ledorm kommer af, at ledormens krop er sammensat af led. På hvert af regnormens led, sidder der 8 små børster. Regnormen er derfor en børsteorm. 

Den ene ende af regnormen er spids og det er her, at hovedet sidder. Spidsen bruger regnormen til at grave sig ned i jorden. Regnormen er tvekønnet, dvs. båden en han og en hun og i Danmark findes der 20 forskellige arter af regnorme.

Nedbryder

Økologisk set udgør regnormen en vigtig faktor i nedbrydelsen af plantemateriale, som den transporterer ned igennem jord samtidig med, at regnormen sikrer en iltning af jorden. Dette er til gavn for planternes rødder (Ejbye-Ernst og Stockholm (2015), s. 120).

Levested

Regnormen kan ikke lide lys og tåler ikke at tørre ud. Derfor lever den under jorden i små gange, hvor den opholder sig hele dagen. Om natten kan regnormen godt finde på at komme op på jorden, hvor den henter blade og andre små plantedele, som den tager med ned i sine gange.

Regnormen kan godt tåle vand. Derfor kan man tit se den ovenpå jorden, når det regner. Når det regner, kan den nemlig opholde sig oppe på jorden uden at tørre ud.

Om vinteren går regnormen i dvale. Den laver en lille hule beklædt med slim, hvor den ruller sig sammen og sover hele vinteren.

Føde

Regnormen spiser visne blade og andre døde plante-og dyredele. Derudover lever den af jord, små alger, svampe, dyr og bakterier, der lever i jorden og på bladene. 

Formering

En kønsmoden regnorm kan kendes på, at den har et bælte midt på maven. Regnorm er som tidligere nævnt tvekønnede. Når to regnorme parrer sig, er de først hanner. De lægger sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej. De danner en masse slim rundt om sig og sender små sædpakker ind i hinanden. Herefter kravler de væk fra hinanden. Efter et stykke tid bliver begge regnorm til en slags hunner og det er her selve befrugtningen foregår. Rundt om regnormens bælte danner regneormen et rør af slim. Langsomt kravler regnormen baglæns ud ad røret. Når slim-røret er ud for regnormens hunlige kønsorgan, løber æggene ud i det. Når slim-røret senere er ud for det hanlige kønsorgan, der sidder længere foran, løber sæden fra den anden regnorm, som har været gemt her, ud i slimrøret. Herefter bliver æggene befrugtet i slimrøret og regnormen kravler helt ud. Slimrøret lukker sig i begge ender, som en slags kokon. Kokonen ligger i jorden i 3-4 måneder, hvorefter den udklækkes til en masse små nye regnorm. 

Hvis du gerne vil vide mere om regnormen, kan du hoppe over på “Skoven i skolen“ lige her: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

Etablering af dyrehold

Dyrehold 1: Blomsterhaven 

I vuggestuen hvor Anette arbejder, vil dyrehold 1 blive etableret.

Nedefor ses Anettes tegning, billeder og beskrivelse fra etableringen af dyreholdet i Blomsterhaven.

                                     

                                                      

Det store plast terrarium har følgende mål: 26x38x38 cm og en vægtfylde på 32L, i låget er der boret 25 huller på 4 mm. Dette terrarium er påtænkt som deres levested i tidsperioden, hvor aktiviteterne omkring regnormeholdet afvikles fremmod sommer. Placeringen vil være et mørkt sted i vuggestuen, som vi let kan tilgå, både i forhold til vanding, fodring og aktiviteter.  Vi vil sammen med børnene fylde terrariet med jord og et lag blade øverst. 

Det smalle terrarium i træ og plexiglas skal bruges til undersøge bevægelsesmønster og har følgende mål: 27x3x30 cm 

Den flade undersøgelses bakke er i sort og klar plast, og her vil vi sammen med børnene undersøge regnormen. Bakken har følgende mål: 7x24x30 cm.

                                  

Regnormene flytter ind i uge 9. Vi har i 8 uge, undersøgt om der var mulighed for at finde regnorme på vores legeplads, det var der heldigvis😊 (se foto under logbogen; Dyrehold 1) 

Dyrehold 2: Favrdal

I vuggestuen hvor Stine arbejder, skal dyrehold 2 etableres.

Regnormenes terrarium vil her bestå af en plast boks med følgende mål: 39x28x28 / 22L.

I boksens låg er der tilsvarende blevet boret huller, så regnormene får tilført ilt.

Som med dyrehold 1vil dyrehold 2 også blive placeret et mørkt sted i vuggestuen, hvor vi sammen med børnene nemt vil kunne observere regnormene løbende. 

Derudover vil regnormenes bevægelser og gange blive nærstuderet i et smalt terrarium med følgende mål:42x4,5x40.

For at børnene kan få lov til at nærstudere og mærke på regnormene, vil der desuden blive brugt plastbakker, hvor vi vil komme lidt jord og regnorme op på.

Nedenfor ses en skitse over regnormenes primære terrarium og det smalle terrarium, som vil blive brugt til at nærstudere regnormenes bevægelser og gange: 

Kredsløb (økosystem)

Nedenfor ses det kredsløb, som vores regnorme indgår i (illustreret i børnehøjde):

 
Regnormen er en vigtig spiller i økosystemet, både i forhold til den levende del(nedbryder, planter, planteæder, rovdyr) og den ikke levende del( lys, luft, vand, jord).                                           

Her ses regnormenes livscyklus:

                                         

Logbog 

Vi har udgivet 2 logbøger således, at I løbende kan følge hvert dyrehold seperat. 

Se logbøgerne under etiketterne eller på disse link: Dyrehold 1 og Dyrehold 2

Kilde:

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1 d. 25/2 2021

Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

                                   

Logbog - Dyrehold 2

I denne logbog vil I løbende kunne følge dyrehold 2 (Favrdal). Logbogen vil løbende blive opdateret.

Jeg vil her bl.a. beskrive regnormenes aktivitet og de pædagogiske aktiviteter, som vil blive tilrettelagt i forbindelse med dyreholdet. I logbogen vil jeg løbende reflektere over det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science. Herunder særligt med fokus på børn i alderen fra 1-3 år.

Uge 8

Præsentation af regnormen (visualisering)

• Børnene bliver præsenteret for regnormene, som bor i den lille kuffert på gruppen.

• Billeder af regnorme bliver opsat ved puslebordene på gruppernes badeværelser. 

• Tilsvarende billeder bliver opsat inde på grupperne. 

Note: På nuværende tidspunkt benævner ingen af børnene regnormen ved navn. De er dog tydeligvis begejstrede for stof regnormene, som bor i kufferten.

Uge 9

Det første møde med regnormen

• Finde regnorme på vuggestuens legeplads.

• Regnormene flytter ind i terrariet.  

Mandag d.01.03.2021 er vi på legepladsen, hvor vi graver efter regnorme.Vi finder 3 regnorme og beslutter derfor, at vi forsøger at finde flere en anden dag. Børnene var meget begejstrede for aktiviteten, som hurtigt tiltrak flere børn. Børnene benævnte regnormene ved navn under og efter aktiviteten. Efter aktiviteten, fortalte en pige på 2 år, at regnormen sover. Dette havde vi snakket om, imens vi forgæves forsøgte at finde flere regnorm. 

De 3 regnorme er flyttet ind i terrariet, som børnene har hjulpet med at fylde med jord og blade. Terrariet står udenfor i vores skur, hvor der er mørkt og nem adgang til sammen med børnene.

Uge 10

Gentagelse og lille forsøg

• Vi leder efter regnorm på undersøgelses bakker - “ser nøje efter”

• Vi undersøger, hvordan regnormene ser ud og hvad regnormene spiser (forsøg)

Mandag d.08.03.2021 leder vi igen efter regnorme. Da vi har haft svært ved at finde regnorme på vuggestuens legeplads, har jeg snydt lidt hjemmefra og medbragt 7 regnorme hjemmefra mit eget højbed. Jeg valgt, at børnene denne gang skal lede efter regnorm på 3 undersøgelsesbakker, hvor jeg har fordelt regnormene. 

Jeg havde en forventning om, at dette kunne fastholde flere af de børn, der sidste gang hurtigt trak sig, da regnormene var svære at finde. Denne taktik gav pote og til stor begejstring fandt børnene regnorm, som blev nøje undersøgt. 

Det fremgår tydeligt, at børnene tidligere har været med til af finde regnorm. De ved, hvad de skal og omtaler regnormene med begreber, som vi tidligere har benyttet. Fx regnormen sover, baby regnorm (lille regnorm), mor regnorm (stor regnorm).

Uge 11

Vi ser nøje efter og sætter regnormene fri

Onsdag d.17.03.2021 går vi på legepladsen efter, at vi har spiser eftermiddagsmad. I dag skal vi nemlig se, om regnormene mon har spist nogle af vores madpakkerester? Børnene er meget begejstrede for, at vi skal finde vores regnorme frem inde fra det mørke skur ude på legepladsen. 

Selvom den korte tidsperiode gør, at jeg ikke selv kan se, om regnormene rent faktisk har været oppe og snuppe lidt af vores madrester, er det tydeligt for mig, at vores lille forsøg er en stor succes set ud fra- særligt- et børneperspektiv. Børnene begejstres over gensynet med terrariet og bliver ellevilde, da jeg fortæller dem, at vi i dag skal sætte regnormene fri. Børnene er yderst engagerede og finder hurtigt skovle frem, som vi kan bruge til at grave jorden op af terrariet med. Sammen nyder vi gensynet med vores små regnorme- venner, som stille og roligt titter frem af jorden. De børn der har mod på det, får naturligvis lov til at holde en regnorm eller 2. Denne gang oplever jeg, at flere af børnene har lyst til at holde en regnorm.

Børnene laver “ssshhhhh” med pegefingeren. Det udviser et stort empati for regnormene og gør mig opmærksom på, at nogle af regnormene sover, så vi skal være stille.... og helt forsigtige.

Dyreholdsopgave A

Beskrivelse af målgruppe samt det pædagogiske mål

Målgruppen for vores dyreholdsopgave er vuggestuebørn i alderen fra1-3 år 👶🏼👧🏾🧒🏻
Vi ønsker at give børnene oplevelser og erfaringer med dyr, for derigennem at være med til at understøtte, at børnene senere tilegner sig miljøforståelse og handlekompetencer. Små daglige positive oplevelser er dem, som har den største effekt på børnene. Det er derfor ideelt at udnytte det potentiale, som vuggestuens rammer besidder med henblik på, at give børnene oplevelser med dyr og naturen (Didriksen(2008), s.30).

Ved målrettet at arbejde med et pædagogiske lege-og læringsmiljø med fokus på dyr og natur, kan vi være med til at understøtte, at børnene stille og roligt opbygger en holdning til naturen med respekt for det levende og med forståelse for vores afhængighed af dyr og naturen. De helt små børn skal lære at omgås dyr, mærke og føle dem (Didriksen (2008), s. 30).

Ved at sætte fokus på ovenstående, vil børnene kunne opbygge en mere nuanceret forståelse for dyr og naturen, i et leg og -læringsmiljø der kan tilgodese vuggestuebørnenes behov. 

Mål for børnenes læringsudbytte

I vores dyreholdsopgave har vi valgt at etablere 2 dyrehold med regnorme.

Det pædagogiske mål med vores dyrehold er, at børnene opnår en mere nuanceret viden omkring små dyr således, at de ikke forstår alle små dyr på legepladsen eller ude i vores biotop som værende "krible krable dyr". Igennem det pædagogiske arbejde med vores dyrehold, ønsker vi derfor, at børnene tilegner sig et læringsudbytte, der giver dem mulighed for at bruge betegnelser og skabe en mere nuanceret forståelse af dyrene med udgangspunkt i en naturvidenskabelige forståelse.

Undervejs mod målet vil vi tilrettelægge og gennemføre et et leg- og læringsrum, der skaber konkrete oplevelser med hvirvelløsedyr. Denne læring ønsker vi at skabe igennem den æstetisk-sanselige tilgang, der skal give børnene viden om og erfaringer med hvirvelløse dyr. Vi vil understøtte den æstetisk-sanselige tilgang ved brug af mimisk dramatiske metoder, som vil illustrere og levendegøre formidlingen (Ejbye-Ernst og Stockholm (2015), s. 199). 

Vi ønsker at understøtte børnenes naturvidenskabelige kompetencer med afsæt i Lars Domino Østergaards 4 gennerelle færdigheder og evner. Færdigheder og evner der ifølge Lars Domino Østergaard skaber fundamentet for, at børnene tilegner sig færdigheder og evner inden for natur og naturfænomener. 

I de pædagogiske aktiviteter med vores dyreholde vil vi derfor bestræbe os på, at de 4 generelle færdigheder er i spil. Vi planlægger derfor, at vi indtænker de kommunikative færdigheder indenfor naturvidenskab, evnen til at se nøje efter, brugen af den eksperimenterende tilgang samt brugen af de praktisk-færdighedsmæssige evner til at skabe de første erfaringer med systemer og kategorier (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.183).

I aktiviteterne gør vi desuden brug af de forskellige vidensformer for her igennem at sikre, at børnene oplever et leg- og læringsmiljø, hvor vi som pædagoger planlægger, at børnene får mulighed for at bearbejde alle 5 vidensformer. Dette for at sikre, at de opnår den viden, der er befordrende for deres langtidshukommelse (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.59) 

Placering og indretning med henblik på børnenes oplevelses- og læringsmuligheder

Vi vil etablere to dyrehold, som vil blive placeret i de to vuggestuer, hvor vi hver især arbejder. Placeringen vil tage højde for, hvilke betingelser der skal være til stede for, at regnormene har de bedste levebetingelser.  Vi vil desuden bestræbe os på, at regnormene får en central placering i vuggestuen, som vil gøre det muligt for børnene at observere regnormene- også når vi ikke laver pædagogiske aktiviteter, hvor vi har fokus på regnormene.  

Naturfaglige begreber som dyreholdet kan give anledning til at introducere/bearbejde

Børnenes samspil med naturen, en spirende miljøforståelse og begyndende handlekompetencer. Børnene stifter desuden erfaringer med de første naturfaglige begreber og får tilsvarende en begyndende viden om regnormens livscyklus, samt en forståelse af, at regnorme er levende dyr.

Det er vigtig, at vi som pædagoger tilrettelægger et leg- og læringsmiljø, der understøtter børnenes naturfaglig dannelse. 

I den styrkede pædagogiske læreplan er læreplanstemaet “Natur, udeliv og science” netop med til at danne de lovmæssige rammer omkring det pædagogiske arbejde med introduktion og bearbejdelse af naturfaglige begreber. Her står følgende bl.a. skrevet: "....der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordre børnenes aktuelle forståelser" (Den styrkede pædagogiske læreplan s. 44).

Vi vil derfor undersøge, hvilken viden børnegruppen i vores vuggestuer allerede har, for derigennem at tilføje nye naturfaglige begreber til deres nuværende forståelser af regneorme.

Ideer til konkrete pædagogiske aktiviteter der kan skabe læring og bidrage ny naturfaglige viden i børnehøjde

• Synge sange om regneormen

• Forestille os, at vi er regnorme, hvor vi ligger på gulvet og skubber hinanden og kryber frem

• Lave og lege med slim

• Lege solsorte, der trækker regnorme op af jorden

• Se små film hvor regnormene graver og bygger deres gange under jorden

• Mærke og opleve regnormene

• Lave figurer af regnorme i modellervoks eller saltdej

• Snakke med børnene om, hvad en regnorm spiser? evt. eksperimentere med, hvad vil regnormen spise?

• Spise “regnorme” (spaghetti)

• Koble vores regneorme hold til dyrelivet i naturen/legepladsen 

• Undersøge hvordan regnormen graver under jorden  

Tegn på læring

• Børnene er engagerede i de pædagogiske aktiviteter med og omkring vores dyrhold.

• Børnene behandler regnormene med en forståelse af, at det er et levende dyr. De udviser empati.

• Børnene er initiativrige igennem fx. lege i vuggestuen

• Børnene udviser lyst til at undersøge og eksperimentere med regnormene. 

• Børnene italesætter konkret læring. Fx “ Se, jeg bevæger mig som en regnorm”, “Skal vi give regnormene mad?“.

• Børnene er opmærksomme på regnorme og andre levende dyr på legepladsen og i den omkring liggende natur.

• Børnene med verbalt sprog benytter et mere nuanceret sprog og dertilhørende begreber omkring vores dyrehold.

                                          

Kildehenvisning:

Børne- og Socialministeriet (2018): Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. København 

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have. 

Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Aktivitet: Naturfænomener

I aktiviteten Naturfænomener vil vi tilrettelægge 2 pædagogiske aktiviteter med et naturvidenskabeligt udgangspunkt. 

Vi ønsker at sætte fokus på, hvorledes vi skaber de bedste betingelser og rammer for, at børn i vuggestuealderen tilegner sig naturfaglige kompetencer med udgangspunkt i naturfænomener. 

Når vi som pædagoger bruger naturen, herunder vores biotop, som et lege-og læringsmiljø med børn i vuggestuealderen, er vi omgivet af et hav af naturfænomener. 

Vi har i nedestående aktivitet valgt at ligge et didaktisk perspektiv på 2 naturfænomener: Vand versus is og en blad-uro❄️🍂 (se billeder fra aktiviteterne nederst  i dette indlæg)

I aktiviteterne bestræber vi os på, at børnene berører de 4 mere generelle færdigheder eller evner, der ifølge Lektor og ph.d. ved Aalborg universitet Lars Domino Østergaard understøtter de naturvidenskabelige kompetencer.

De 4 generelle færdigheder og evner, der understøtter de naturvidenskabelige kompetencer er:

•  Kommunikative færdigheder inden for naturvidenskab - de sproglige perspektiver 
• Evnen til at kunne se forskelle og ligheder inden for naturfaglige/videnskabelige områder - at se nøje efter 
• Evnen til at forholde sig eksperimenterende til naturfaglige sider af dagligdags livet - en eksperimenterende tilgang 
• Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglige forståelser - de første erfaringer med systemer og kategorier.     

Disse 4 overstående generelle færdigheder og evner er sammenkoblet ud fra Lars D. Østergaards liste på 13 forskellige kundskaber og praktiske færdigheder, der skal i spil for, at børnene tilegner sig viden om natur og naturfænomener (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.184).

Vi må i vores praksis i vuggestuen være opmærksomme på, at Lars D. Østergaards forskning bygger på børn i alderen 4 til 9 år. Vi må derfor benytte denne viden med henblik på, at vi skaber de bedste rammer for, at børnene i vuggestuen opnår de bedste forudsætninger for at udvikle deres naturvidenskabelige kompetencer.  

Nedenfor vil vi redegøre for, hvor de 4 generelle færdigheder og evner, der understøtter de naturvidenskabelige kompetencer, bliver anvendt  i vores 2 planlagte aktiviteter om naturfænomener: Vand versus is og Blad-uro❄️🍂

Som pædagoger er vi bevidste om vores eget sprogbrug under de 2 aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med den første af de fire generelle færdigheder, hvor kommunikative færdigheder er i fokus. 

I følge Roger Saljo og Dewey er det afgørende, hvilke sproglige kompetencer det omlæggende læringsmiljø besidder, for der igennem at give børnene mulighed for at forstå, kommunikere og/eller stille spørgsmål om naturen (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.184). Her må vi være bevidste om kvaliteten af sprogbruget- og det er her vigtig , at vi skelner mellem brugen af hverdagssprog og naturfaglige begreber. For at vi kan skabe en spirende interesse for naturen og dens forskellige fænomener hos vuggestuebarnet, må vi bl.a. understøtte deres iagttagelser med et rigt sprogmiljø (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.185). I aktiviteterne vand versus is og blad-uro, vil vi følge børnenes spor og deres iagttagelser, for derigennem bidrage til, at børnene fx får øje på forskellen mellem frost og tø, runde eller takkede blade. 

Ved i en periode at gøre en aktivitet som fx vores blad-uro til en fast del af det sproglige læringsmiljø, skaber vi muligheder for sproglige gengivelser. Vi ved af egen erfaring, at sproglige gentagelser er givende for vuggestuebørns sprogudvikling og vi kan derigennem understøtte og udvide deres forudsætninger for at bruge deres sproglige kompetencer nuanceret i forhold til naturen og de dertilhørende begreber. 

Vi har valgt at placere blad-uroen over puslebordet, hvor vi oftest har børnene 1:1. Pusletid er desuden en fast del af hverdagens rutiner i vuggestuen, hvorfor vi her har rig mulighed for at understøtte barnets sproglige kompetencer.

Under aktiviteterne vil vi med udgangspunkt i det andet punkt af generelle færdigheder, som er evnen til at kunne se forskelle og ligheder, ligge vægt på, at de forskellige blade er af forskellige arter og at der både er ligheder og forskelle, mellem de enkelte blade i uroen. I følge Østergaard er det vigtigt, at vi er bevidste om egne naturvidenskabelige færdigheder, da disse er af afgørende betydning for, hvilke færdigheder børnene etablerer i forhold til fx at se forskelle og klassificere dem i naturfaglige begreber på sigt (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.201).

Den eksperimenterende tilgang er nævnt som den tredje færdighed, der er medvirkende til, at børnene tilegner sig naturvidenskabelige kompetencer. Derfor fremhæver Østergaard fx at undersøge, opstille hypoteser, forudsige og variere forsøgsbetingelser,  som en del af den eksperimenterende tilgang (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.203). 

Den eksperimenterende tilgang har vi særligt i fokus i aktiviteten vand versus is. Vi laver her små eksperimenter, hvor vi fx fryser en pose med vand udenfor og efterfølgende tør den op inde i vuggestuen. Derudover tager vi sne med ind fra legepladsen, som børnene kan lege og sanse med. Her har vi fx fokus på, hvilke små hypoteser vuggestuebørnene stiller. Hypoteserne kommer bl.a. til udtryk, da vi er igang med at tø en pose med frost op inde i vuggestuen, hvor blandet en dreng på 2,10 mdr. siger: “Det smelter! “. En anden dreng, der endnu mest bruger sit nonverbale sprog, ryster kroppen og krammer sig selv. Anette spørger drengen: “ Tror du , at det er koldt?“, hvor til drengen nikker. 

Under aktiviteten er børnene nysgerrige og interesserede i begge smelte processer og de får deres hypoteser bekræftet igennem deres leg med isen og sneen.  

Den fjerde og sidste generelle færdighed, som Østergaard fremstiller er de praktiske-færdighedsmæssige evner - altså, at børnene får erfaringer med systemer og kategorier. Dette er vigtig for, at børnene forstår natur og naturfænomener. Netop fordi, at evnen til at kunne konstruere en model af omgivelserne er væsentlig i meget af det naturfaglige arbejde (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.210). 

I aktiviteterne arbejder vi med at kategorisere. Dette gør vi bl.a. ved at kommunikere om fx blad-uroen. Vi italesætter hvilke blade, der er af samme art, hvilke former bladene har og hvilke artsnavne bladene hver især har. Dette har til hensigt at understøtte, at børnene på sigt vil blive i stand til at koble denne viden til oplevelser ude i vores biotop. Dermed blive bevidste om, at skoven ikke “bare” består af mange træer, men at træerne er forskellige arter med forskellige kendetegn🌳🌲

Nedenfor kan I se forskellige billeder fra vores pædagogiske aktivitet Vand versus is 💦❄️

 

Herunder ser I billeder fra vores pædagogiske aktivitet Blad-uro 🍂🍁

Kildehenvisning:
Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime 

Aktivitet: Naturens overflader

For de fleste af os er skoven et kendt område, hvor vi tidligere har gjort os nogle erfaringer med at færdes. Vi oplever dog ofte børn i vuggestuealderen, der oplever skoven og dens elementer for første gang. Her kan de nye oplevelser og sanseindtryk virke store og for nogle børn meget overvældende og utrygge. Dette kommer til udtryk ved, at nogle børn forholder sig mere passive i disse omgivelser. Nogle børn vil ikke røre med hænderne på de forskellige ting i skov og bliver derved begrænset i deres selvhjulpenhed og motoriske udvikling.   

I nedestående aktivitet vil vi komme med eksempler på, hvordan vi kan arbejde med, at børnene får kendeskab til, og bliver fortrolige med, nogle af de sanseindtryk, der rammer os, når vi besøger den, for de mindre børn, MEGET store biotop🌳🌳🌳

Billederne nedenfor illustrerer forskellige overflade i vores biotop i Vesterskoven. Overflader der alle, på hver sin måde indeholder forskellige sanseoplevelser.

Vi vil i det omfang, som det er muligt, samle og tage forskellige overflader og elementer fra vores biotop med hjem i vuggestuens trygge rammer. 

Her vil vi sammen med børnene undersøge, sanse og italesætte de forskellige elementer. For derigennem at gøre børnene mere fortrolige med og skabe nye erfaringer omkring de forskellige sanseindtryk, som vi møder på vores tur til biotopen.

I aktiviteten har vi fokus på, at vi aktiverer de 5 vidensformer, som er befordrende for langtidshukommelsen, såfremt de foregår samtidig. Dette vil være med til at sikre den mest optimale læring hos børnene (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.59-62).

 

Herunder finder du en beskrivelse af de 5 vidensformer, samt en beskrivelse af hvorledes de er i spil i vores aktivitet "Naturens overflader": 

Katalog viden: Den sproglige, eksplicitte og videnskabelige viden. Vi benytter fagbegreber, italesætter og beskriver de forskellige overflader og elementer fra vores biotop. Vi har derfor på forhånd sikret, at vi har et grundlæggende kendskab til de overflader og elementer, som vi tager med hjem til vuggestuen.  

Analog viden: Vi iagttager og sanser de forskellige overflader og elementer sammen med børnene. Under denne vidensform arbejder vi med, at vi gør den overnævnte katalog viden mere nærværende og levende for børnene. Vi mærker fx på de glatte, våde og knasende blade og sammenligner den kolde is med, for barnet, velkendte kolde ting. 

Dialogisk viden: Sammen med børnene taler vi om og fortolker vores egne og hinandens iagttagelser og erfaringer. Her er det vigtig, som i alle andre sammenhænge, at vi har en god relation til børnene. Dette for at sikre, at vi som pædagoger herigennem kan spore os ind på, hvilken viden børnene allerede har, for derigennem at videre formidle ny viden igennem dialog. 

I aktiviteten om "Naturens overflader" gav undersøgelsen af de forskellige overflader og elementerne et bredt grundlag for dialog sammen med børnene.

Qua børnenes aldre har flere af børnene endnu ikke et ordforåd, som gør dem i stand til at kunne italesætte deres viden og oplevelser verbalt.

Derfor bruger vi børnenes nonverbale kommunikation,  når de fx peger på et blad, til at italesætte deres viden og oplevelser. Vi gør desuden brug af billeder og små filmklip til at understøtte dialogen.

 

Kropslig viden: Børn lære igennem deres kroppe, således er den kropslige viden væsentlig at indtænke i alle former for læringsforløb. 

Denne kropslige viden aktiveres ved, at børnene er aktivt deltagende under hele processen fra indsamlingen af "Naturens overflader" til selve undersøgelsen af de forskellige elementer hjemme i vuggestuen.

Phronesis viden: Den sidste vidensform. Denne viden kan man ikke læse sig til- den må erfares. Phronesis er situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med lignende situationer (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.55-62).

Beskrivelse af hvor vi oplever de 5 forskellige vidensformer bliver berørt i aktiviteten "Naturens overflader":

De 4 udvalgte elementer fra vores biotop i Vesterskoven bliver fundet sammen med børnene. I denne del af aktiviteten er det for de fleste af børnene deres kropslig viden, der er i spil. Nogle af børnene er meget passive i dette læringsrum (perifer legitim deltagende) og derved opnår de en anden form for kropslig viden end de børn, der deltager aktivt i indsamlingen af de forskellige elementer. 

Ude på biotopen gør vi som pædagoger desuden brug af vores katalog viden om de forskellige elementer, som vi fortæller til børnene. 

Tilbage i vuggestuens kendte rammer er alle børnene meget engagerede i at undersøge de 4 forskellige elementer fra vores biotop. De børn der tidligere kun var perifer legitim deltagende ude på biotopen, de er nu aktivt deltagende på lige fod med resten af børnegruppen.

De har hænderne i og på alle elementerne, således er den kropslige viden også i spil hjemme i vuggestuen.

I de forskellige elementer gemmer der sig utrolige mange dyr. Fundet af dyrene vækker stor begejstring hos børnene. Forskellige biller og andre små dyr bliver betragtet igennem en beholder med påsat forstørrelsesglas 🐜🕷

Dette førte til mange gode dialoger om arter, hastigheder, forskel på stor og lille, få og mange osv.

Under den del af aktiviteten der finder sted i vuggestuen, oplever vi, at alle 5 vidensformer kommer i spil. I undersøgelsen af elementerne gør vi brug af vores katalog viden ved, at vi italesætter naturvidenskabelige fagbegreber. Vi tilrettelægger aktiviteten således, at vi gør den katalog viden mere nærværende og levende ved brug af den analog viden. Her skaber børnene erfaringer og viden igennem personlige iagttagelser og sansninger i den undersøgende tilgang. Dette skaber en god indgangsvinkel til den viden, der er baseret på dialogen. 

Nogle af børnene har allerede kompetencer til at kunne kommunikere verbalt. Herigennem giver de udtryk for undringer og spørgsmål, imens andre børn kommunikerer nonverbalt. Her må vi som pædagoger, ligeledes følge børnenes nonverbale kommunikation og italesætte det, de ligeledes undrer sig over eller spørger om. 

Denne praksis, som er baseret på aktiviteten "Naturens overflader", har til hensigt at skabe en Phronesis viden. Dette betyder, at de deltagende børn her opnår erfaringer med de udvalgte elementer. 

Denne erfaring vil de på sigt kunne overfører/koble til deres fremtidig færden i vores biotop og herved have et større kendskab til og erfaring med de forskellige overflader. 

Det er ligeledes ønskeligt, at aktiviteten vil være medvirkende til, at de børn, som tidligere har været perifert deltagende, på sigt bliver mere selvhjulpne og aktive, når vi besøger vores biotop 🌳🌳

Nedfaldne blade ( fx knasende, glatte, våde )

Mos (blødt, vådt, "livligt" )

Bark (fx hårdt, rut, ujævnt)

Is fra søen (Fx koldt, vådt, smelter, glat) 

Her er 4 forskellige typer af  naturens overfalder, som vi har taget med tilbage i vuggestuen:

                   

 

                   

Børnene er her i gang med at udvider deres erfaringer og forståelser 

 

Kildehenvisning:
Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime