Regneormen er en del af ledorme arten, som består af cirka 635 forskellige arter. Navnet ledorm kommer af, at ledormens krop er sammensat af led. På hvert af regnormens led, sidder der 8 små børster. Regnormen er derfor en børsteorm.
Den ene ende af regnormen er spids og det er her, at hovedet sidder. Spidsen bruger regnormen til at grave sig ned i jorden. Regnormen er tvekønnet, dvs. båden en han og en hun og i Danmark findes der 20 forskellige arter af regnorme.
Nedbryder
Økologisk set udgør regnormen en vigtig faktor i nedbrydelsen af plantemateriale, som den transporterer ned igennem jord samtidig med, at regnormen sikrer en iltning af jorden. Dette er til gavn for planternes rødder (Ejbye-Ernst og Stockholm (2015), s. 120).
Levested
Regnormen kan ikke lide lys og tåler ikke at tørre ud. Derfor lever den under jorden i små gange, hvor den opholder sig hele dagen. Om natten kan regnormen godt finde på at komme op på jorden, hvor den henter blade og andre små plantedele, som den tager med ned i sine gange.
Regnormen kan godt tåle vand. Derfor kan man tit se den ovenpå jorden, når det regner. Når det regner, kan den nemlig opholde sig oppe på jorden uden at tørre ud.
Om vinteren går regnormen i dvale. Den laver en lille hule beklædt med slim, hvor den ruller sig sammen og sover hele vinteren.
Føde
Regnormen spiser visne blade og andre døde plante-og dyredele. Derudover lever den af jord, små alger, svampe, dyr og bakterier, der lever i jorden og på bladene.
Formering
En kønsmoden regnorm kan kendes på, at den har et bælte midt på maven. Regnorm er som tidligere nævnt tvekønnede. Når to regnorme parrer sig, er de først hanner. De lægger sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej. De danner en masse slim rundt om sig og sender små sædpakker ind i hinanden. Herefter kravler de væk fra hinanden. Efter et stykke tid bliver begge regnorm til en slags hunner og det er her selve befrugtningen foregår. Rundt om regnormens bælte danner regneormen et rør af slim. Langsomt kravler regnormen baglæns ud ad røret. Når slim-røret er ud for regnormens hunlige kønsorgan, løber æggene ud i det. Når slim-røret senere er ud for det hanlige kønsorgan, der sidder længere foran, løber sæden fra den anden regnorm, som har været gemt her, ud i slimrøret. Herefter bliver æggene befrugtet i slimrøret og regnormen kravler helt ud. Slimrøret lukker sig i begge ender, som en slags kokon. Kokonen ligger i jorden i 3-4 måneder, hvorefter den udklækkes til en masse små nye regnorm.
Etablering af dyrehold
Dyrehold 1: Blomsterhaven
I vuggestuen hvor Anette arbejder, vil dyrehold 1 blive etableret.
Nedefor ses Anettes tegning, billeder og beskrivelse fra etableringen af dyreholdet i Blomsterhaven.
Det store plast terrarium har følgende mål: 26x38x38 cm og en vægtfylde på 32L, i låget er der boret 25 huller på 4 mm. Dette terrarium er påtænkt som deres levested i tidsperioden, hvor aktiviteterne omkring regnormeholdet afvikles fremmod sommer. Placeringen vil være et mørkt sted i vuggestuen, som vi let kan tilgå, både i forhold til vanding, fodring og aktiviteter. Vi vil sammen med børnene fylde terrariet med jord og et lag blade øverst.
Det smalle terrarium i træ og plexiglas skal bruges til undersøge bevægelsesmønster og har følgende mål: 27x3x30 cm
Den flade undersøgelses bakke er i sort og klar plast, og her vil vi sammen med børnene undersøge regnormen. Bakken har følgende mål: 7x24x30 cm.
Regnormene flytter ind i uge 9. Vi har i 8 uge, undersøgt om der var mulighed for at finde regnorme på vores legeplads, det var der heldigvis😊 (se foto under logbogen; Dyrehold 1)
Dyrehold 2: Favrdal
I vuggestuen hvor Stine arbejder, skal dyrehold 2 etableres.
Regnormenes terrarium vil her bestå af en plast boks med følgende mål: 39x28x28 / 22L.
I boksens låg er der tilsvarende blevet boret huller, så regnormene får tilført ilt.
Som med dyrehold 1vil dyrehold 2 også blive placeret et mørkt sted i vuggestuen, hvor vi sammen med børnene nemt vil kunne observere regnormene løbende.
Derudover vil regnormenes bevægelser og gange blive nærstuderet i et smalt terrarium med følgende mål:42x4,5x40.
For at børnene kan få lov til at nærstudere og mærke på regnormene, vil der desuden blive brugt plastbakker, hvor vi vil komme lidt jord og regnorme op på.
Nedenfor ses en skitse over regnormenes primære terrarium og det smalle terrarium, som vil blive brugt til at nærstudere regnormenes bevægelser og gange:
Kredsløb (økosystem)
Nedenfor ses det kredsløb, som vores regnorme indgår i (illustreret i børnehøjde):
Regnormen er en vigtig spiller i økosystemet, både i forhold til den levende del(nedbryder, planter, planteæder, rovdyr) og den ikke levende del( lys, luft, vand, jord).
Her ses regnormenes livscyklus:
Logbog
Vi har udgivet 2 logbøger således, at I løbende kan følge hvert dyrehold seperat.
Se logbøgerne under etiketterne eller på disse link: Dyrehold 1 og Dyrehold 2
Kilde:
Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
Var lige forbi jeres blog. Hvor er det godt præsenteret, med tegninger, billeder og plancher, - super:-)
SvarSlet