Planteholdsopgave del 2

Naturfaglige overvejelser

Planternes behov

Hvilke klima-, vandings-, gødnings- og lysforhold en plante har behov for, er helt individuelt fra planteart til planteart. Planter har en evne til over tid at tilpasse sig de forhold, der bliver givet at den omlæggende natur. 

Vores beskrivelse af planternes behov, vil i det følgende tage udgangspunkt i en enkelt plante -nemlig tomatplanten.

Beskrivelsen vil dog blive en generalisering af tomatplanten, da der i følge Tomat-bloggen.dk findes mere end 5000 forskellige tomatsorter 🍅🍅🍅

Afhængigt af sorten kan tomaterne både dyrkes på friland og i væksthuse. Man kan vælge at tage frø fra en tomat, men man kan også købe tomatfrø i frøposer. Ydermere ses tomatplanten ofte til salg omkring maj i fx havecentre, hvor havefolket kan købe tomatplanterne til brug i deres drivhuse. 

Ønsker man selv at fremdyrke sine tomatplanter, skal man i løbet af marts så sine tomatfrø i så- og prikle jord, såfremt man ønsker en plante i juni måned 🌱🌱

Når frøet er sået, skal det stå i en vindueskarm uden direkte sol. Her skal det opbevares overdækket fx. i et minidrivhus eller under en tætlukket pose og der skal være en temperatur på omkring 20 til 25 grader. I løbet af 2 til 3 uger vil frøet spire og når det er ca. 3 cm, skal der udtyndes i potten, hvis flere frø er spiret samme sted. Når planten begynder at udvikle sig og opnår en højde på 10 cm, skal den omplantes til en større potte med næringsrig muldjord.

Udplantning af tomatplanten kan som tidligere nævnt både være på friland og i et væksthus. I væksthuset skal der være en minimum temperatur på 15 grader. På friland skal man finde et beskyttet sted og man når som oftest til midt juni, inden tomatplanten har gode vækstbetingelser i det fri (bolius.dk).

Nedenfor ses en oversigt over tomatplantens kredsløb og forskellige dyrknings forhold.

Kredsløb

Forskellige dyrkningsforhold

Fra frø til plante🌱🍅

I  det følgende vil vi med udgangspunkt i tomatplanten beskrive, hvad henholdsvis en plante og et frø er. 

Langt de fleste planter kendetegnes ved, at de består af blade, stængler og rødder. Yderligere laver de fleste planter også en form for blomst. Dette gør sig også gældende for gruppen af frøplanter. 

Frøplanter kan opdeles i 2 kategorier: 

• De nøgne frø fx. nåletræer, der bruger deres kogler

• Kategorien hvor tomatplanten hører ind under. 

Denne kategori er kendetegnet ved, at der dannes en form for beskyttende frugtkød eller skal omkring frøet.  

Inden frøet dannes udvikler planten blomster. I tomatplantens tilfælde en lille gul klokkeformet blomst. Disse blomster består af bægerblade, kronblade, støvblade og et frugtanlæg (tomatens start). Alle dele har deres helt egen funktion. Støvbladenes dele er der, hvor pollenkorn produceres og frigives. Disse skal ,med hjælp fra insekter fx bier, transporteres ned til støvfangen, som er placeret øverst på frugtknuden 🐝 Når befrugtningen har fundet sted, begynder udviklingen af selve tomaten og herigennem nye frø (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.83-87)

Pædagogiske - didaktiske overvejelser 

Målgruppe og deres behov

Vi ønsker at etablere et plantehold, som kan tilgodese vuggestuebørnenes behov👦🏼🧒🏻👧🏽

Børnene er mellem 1 til 3 år og skal derfor præsenteres for og skabe deres første erfaringer med og i naturen. Derfor vil aktiviteterne være tilrettelagt således, at de understøtter udviklingen af de naturvidenskabelige kompetencer. 

I lege- og læringsmiljøet som vores plantehold er bygget op omkring, har vi fokus på, at de pædagogiske aktiviteter understøtter børnenes muligheder og behov for at bruge kroppen og få stimuleret deres sanser. 

Dette på baggrund  af Lektor Ann Elisabeth Knudsens forsknings, der påpeger, at det lille barn helt frem til 3 års alderen først og fremmest opfatter og lærer med udgangspunkt i sansning og egen bevægelse (Naturvejleder Foreningen (2010), s.6). 

I vores pædagogiske arbejde er vi underlagt dagtilbudsloven. Her står blandt andet skrevet, at dagtilbuddet skal tilrettelægge pædagogiske forløb, der understøtter børnenes læring indenfor læreplanstemaet “Natur, udeliv og science”. 

Nedenfor vil vi beskrive, hvordan vi i vores pædagogiske praksis kan understøtte ovenstående igennem et planteforløb.

Pædagogisk forløb med fokus på æg, karse og gulerødder🥚🥕

Påsken er en højtid, hvor der hører mange skønne traditioner til. I vuggestuen er påsken en tid, hvor dele af det pædagogiske lege- og læringsmiljø er bygget op omkring temaet “Påske”.

Vi synger påskesange, laver påskekreationer, har påskeløbe- og frokost og så har vi mange gode snakke med børnene om påskehønen og påskeharen 🐥🐰

Med et naturvidenskabligt sigte for øje, er det derfor oplagt, at vi arbejder pædagogisk med at understøtte børnenes naturvidenskabelig viden om æg, karse og gulerødder 🥚🌱🥕

Sammen med børnene undersøger vi bl.a.:

Hvor kommer ægget, karsen og guleroden fra? Hvordan smager de? 

I den følgende beskrivelse vil vi særligt ligge fokus på, hvordan vi vil etablere et plantehold og arbejde pædagogisk med at understøtte børnenes naturvidenskabelige viden, erfaringer og oplevelser med karse og særligt gulerødder🌱🥕

Pædagogiske aktiviteter med fokus på gulerødder

• Vi synger sange om gulerødder fx “Revne gulerødder” og “Kartofler og gulerødder vokser i jorden....”

• Vi læser og kigger i bøger med gulerødder og kaniner.

• Vi laver gulerødder af vores fodaftryk

• Vi sår gulerødder i små plastbakker, som vi har stående i vinduet i vuggestuen

• Vi sår gulerødder i “kartoffelspande”: 

                • Børnene sætter små skilte med billeder af gulerødder i spandene (Katalog viden)

                • Børnene følger gulerødderne vokse både over og under jorden (Ser nøje efter)

• Vi smager kogte og revne gulerødder til vores påskefrokost 

• Vi bager gulerodsboller

• Vi finder gulerødder på legepladsen til påskeharen

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Vi har i det pædagogiske forløb haft fokus på, at børnene fik mulighed for at bruge deres kroppe og sanser. Desuden sikret, at den naturfaglige viden som vi ønskede at give børnene, tog udgangspunkt i deres nærmest udviklingszone. 

Pædagogiske aktiviteter med fokus på karse

• Vi sår karse

• Vi følger karsens udvikling (ser nøje efter)

• Vi smager på karsen til vores påskefrokost 

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Det er forholdsvis simpelt at så karse, som samtidig har den fordel, at det vokser relativt hurtigt🌱

Børnene vil derfor hurtigt kunne opleve og se en forandring, hvilket er yderst fordelagtigt for vuggestuebørnene, som ikke besidder den samme tålmodighed, som vi voksne gør.

Pædagogisk forløb med fokus på kartofler, tomater og purløg 🥔🍅🌱

Tidligere år har vi desuden haft gode erfaringer med at dyrke tomater og kartofler sammen med børnene i vuggestuen. Et pædagogisk forløb hvor børnene har været med i hele processen fra dyrkning til høst. Vi har i den forbindelse oplevet et stort engagement hos børnene igennem det fælles fokus på og omkring planteholdet.

Tidligere har tilrettelæggelsen af det pædagogiske forløb med kartofler, tomater og purløg haft som pædagogisk formål, at fremme børnenes kompetencer indenfor områderne kulturforståelse og sanseintegration. 

Årsagen til dette var, at en stor andel af vores vuggestuebørn på daværende tidspunkt var af anden etnisk baggrund end dansk. Planteholdene var derfor en måde hvorpå, at vi igennem pædagogisk praksis kunne formidle den danske kultur i børnehøjde. 

Vi ønskede at introducere både børnene og deres forældre i, hvad en "sommer- rugbrødsmad" med kartofler, tomat og purløg var 🍞🥔🍅

Et pædagogisk forløb som vi har til hensigt at gentage igen i år.

Vi ønsker dog at justere det pædagogiske formål med de pædagogiske aktiviteterne således, at det nu har et naturfagligt formål.

Dette betyder bl.a., at vi nu vil have som pædagogisk mål, at børnene tilegner sig oplevelser og erfaringer med, at planterne udvikler sig over tid. Desuden fokus på pasning af planterne således, at vi afslutningsvis kan høste planternes afgrøder.

Tiltagende i det pædagogiskeforløb vil stort set være de samme som tidligere år fx:

• Lægge kartofler 
• Plante tomatskiver med frø og purløgsfrø 
• Læse/kigge i bøger om fx. køkkenhaver 
• Pasningsopgaver fx vande planterne 
• Høste afgrøderne 
• Tilberedning af en "sommer - rugbrødsmad "
• Fælles spisning 

Tegn som vi ønsker at kigge efter

• Børnene er aktivt deltagende i dyrkningen 
• Børnene observerer planternes vækst og kigger nøje efter 
• Børnene får øje på forskelle og ligheder mellem planterne. Fx. kartoflen udvikler sig til mange små kartofler, hvorimod tomatskiven bliver til en plante med tomater på. 
• Børnene kategoriserer. Fx kartoflen er i jorden og tomaten er på planten over jorden. 

Vi glæder os til at følge det pædagogiske forløb i år, hvor vi selv har tilegnet os en bredere naturfaglig viden og dertilhørende kompetencer. Desuden til at observere, hvilken indflydelse/konsekvens det har, at det pædagogiske formål har ændret sig fra at have bl.a. en kulturel karakter til at have et naturfagligt formål.

Pædagogens rolle

Med udgangspunkt i vores målgruppe, som er vuggestuebørn, har vi som pædagoger det primære ansvar for vores planteforløb. Herunder bl.a. indkøb af diverse frø. Vi har desuden hovedansvaret for den daglige pasningen, men har samtidig et ønske om at inddrage børnene mest muligt i processen fra jord til bord. 

Vi har dermed ansvaret for, at vi formår at skabe et lege- og læringsmiljø, der understøtter børnenes muligheder for at opnå erfaringer og oplevelser med et planteforløb, der giver børnene forudsætninger for at kunne tilegne sig naturvidenskabelig viden og kompetencer med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone. 

Kilder

Hentet d. 29 marts 2021 kl. 13.00

https://www.bolius.dk/saadan-saar-planter-og-dyrker-du-dine-egne-tomater-9074 

Ejbye- Ernst & Stokholm (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime