Aktivitet: Naturfænomener

I aktiviteten Naturfænomener vil vi tilrettelægge 2 pædagogiske aktiviteter med et naturvidenskabeligt udgangspunkt. 

Vi ønsker at sætte fokus på, hvorledes vi skaber de bedste betingelser og rammer for, at børn i vuggestuealderen tilegner sig naturfaglige kompetencer med udgangspunkt i naturfænomener. 

Når vi som pædagoger bruger naturen, herunder vores biotop, som et lege-og læringsmiljø med børn i vuggestuealderen, er vi omgivet af et hav af naturfænomener. 

Vi har i nedestående aktivitet valgt at ligge et didaktisk perspektiv på 2 naturfænomener: Vand versus is og en blad-uro❄️🍂 (se billeder fra aktiviteterne nederst  i dette indlæg)

I aktiviteterne bestræber vi os på, at børnene berører de 4 mere generelle færdigheder eller evner, der ifølge Lektor og ph.d. ved Aalborg universitet Lars Domino Østergaard understøtter de naturvidenskabelige kompetencer.

De 4 generelle færdigheder og evner, der understøtter de naturvidenskabelige kompetencer er:

•  Kommunikative færdigheder inden for naturvidenskab - de sproglige perspektiver 
• Evnen til at kunne se forskelle og ligheder inden for naturfaglige/videnskabelige områder - at se nøje efter 
• Evnen til at forholde sig eksperimenterende til naturfaglige sider af dagligdags livet - en eksperimenterende tilgang 
• Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglige forståelser - de første erfaringer med systemer og kategorier.     

Disse 4 overstående generelle færdigheder og evner er sammenkoblet ud fra Lars D. Østergaards liste på 13 forskellige kundskaber og praktiske færdigheder, der skal i spil for, at børnene tilegner sig viden om natur og naturfænomener (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.184).

Vi må i vores praksis i vuggestuen være opmærksomme på, at Lars D. Østergaards forskning bygger på børn i alderen 4 til 9 år. Vi må derfor benytte denne viden med henblik på, at vi skaber de bedste rammer for, at børnene i vuggestuen opnår de bedste forudsætninger for at udvikle deres naturvidenskabelige kompetencer.  

Nedenfor vil vi redegøre for, hvor de 4 generelle færdigheder og evner, der understøtter de naturvidenskabelige kompetencer, bliver anvendt  i vores 2 planlagte aktiviteter om naturfænomener: Vand versus is og Blad-uro❄️🍂

Som pædagoger er vi bevidste om vores eget sprogbrug under de 2 aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med den første af de fire generelle færdigheder, hvor kommunikative færdigheder er i fokus. 

I følge Roger Saljo og Dewey er det afgørende, hvilke sproglige kompetencer det omlæggende læringsmiljø besidder, for der igennem at give børnene mulighed for at forstå, kommunikere og/eller stille spørgsmål om naturen (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.184). Her må vi være bevidste om kvaliteten af sprogbruget- og det er her vigtig , at vi skelner mellem brugen af hverdagssprog og naturfaglige begreber. For at vi kan skabe en spirende interesse for naturen og dens forskellige fænomener hos vuggestuebarnet, må vi bl.a. understøtte deres iagttagelser med et rigt sprogmiljø (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.185). I aktiviteterne vand versus is og blad-uro, vil vi følge børnenes spor og deres iagttagelser, for derigennem bidrage til, at børnene fx får øje på forskellen mellem frost og tø, runde eller takkede blade. 

Ved i en periode at gøre en aktivitet som fx vores blad-uro til en fast del af det sproglige læringsmiljø, skaber vi muligheder for sproglige gengivelser. Vi ved af egen erfaring, at sproglige gentagelser er givende for vuggestuebørns sprogudvikling og vi kan derigennem understøtte og udvide deres forudsætninger for at bruge deres sproglige kompetencer nuanceret i forhold til naturen og de dertilhørende begreber. 

Vi har valgt at placere blad-uroen over puslebordet, hvor vi oftest har børnene 1:1. Pusletid er desuden en fast del af hverdagens rutiner i vuggestuen, hvorfor vi her har rig mulighed for at understøtte barnets sproglige kompetencer.

Under aktiviteterne vil vi med udgangspunkt i det andet punkt af generelle færdigheder, som er evnen til at kunne se forskelle og ligheder, ligge vægt på, at de forskellige blade er af forskellige arter og at der både er ligheder og forskelle, mellem de enkelte blade i uroen. I følge Østergaard er det vigtigt, at vi er bevidste om egne naturvidenskabelige færdigheder, da disse er af afgørende betydning for, hvilke færdigheder børnene etablerer i forhold til fx at se forskelle og klassificere dem i naturfaglige begreber på sigt (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.201).

Den eksperimenterende tilgang er nævnt som den tredje færdighed, der er medvirkende til, at børnene tilegner sig naturvidenskabelige kompetencer. Derfor fremhæver Østergaard fx at undersøge, opstille hypoteser, forudsige og variere forsøgsbetingelser,  som en del af den eksperimenterende tilgang (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.203). 

Den eksperimenterende tilgang har vi særligt i fokus i aktiviteten vand versus is. Vi laver her små eksperimenter, hvor vi fx fryser en pose med vand udenfor og efterfølgende tør den op inde i vuggestuen. Derudover tager vi sne med ind fra legepladsen, som børnene kan lege og sanse med. Her har vi fx fokus på, hvilke små hypoteser vuggestuebørnene stiller. Hypoteserne kommer bl.a. til udtryk, da vi er igang med at tø en pose med frost op inde i vuggestuen, hvor blandet en dreng på 2,10 mdr. siger: “Det smelter! “. En anden dreng, der endnu mest bruger sit nonverbale sprog, ryster kroppen og krammer sig selv. Anette spørger drengen: “ Tror du , at det er koldt?“, hvor til drengen nikker. 

Under aktiviteten er børnene nysgerrige og interesserede i begge smelte processer og de får deres hypoteser bekræftet igennem deres leg med isen og sneen.  

Den fjerde og sidste generelle færdighed, som Østergaard fremstiller er de praktiske-færdighedsmæssige evner - altså, at børnene får erfaringer med systemer og kategorier. Dette er vigtig for, at børnene forstår natur og naturfænomener. Netop fordi, at evnen til at kunne konstruere en model af omgivelserne er væsentlig i meget af det naturfaglige arbejde (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.210). 

I aktiviteterne arbejder vi med at kategorisere. Dette gør vi bl.a. ved at kommunikere om fx blad-uroen. Vi italesætter hvilke blade, der er af samme art, hvilke former bladene har og hvilke artsnavne bladene hver især har. Dette har til hensigt at understøtte, at børnene på sigt vil blive i stand til at koble denne viden til oplevelser ude i vores biotop. Dermed blive bevidste om, at skoven ikke “bare” består af mange træer, men at træerne er forskellige arter med forskellige kendetegn🌳🌲

Nedenfor kan I se forskellige billeder fra vores pædagogiske aktivitet Vand versus is 💦❄️

 

Herunder ser I billeder fra vores pædagogiske aktivitet Blad-uro 🍂🍁

Kildehenvisning:
Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime