K4 aktivitet: Karse

Vi har under vores planteholdsopgave del 2 beskrevet, hvordan vi tilrettelægger og gennemfører en pædagogisk aktivitet med fokus på karse🌱

De pædagogiske og didaktiske overvejelser i den forbindelse har været, at det er forholdsvis simpelt at så karse. Samtidig har det den fordel, at karse vokser relativt hurtigt. Børnene i vuggestuen vil derfor hurtigt kunne opleve og se en forandring, hvilket er yderst fordelagtigt i det pædagogiske arbejde med denne målgruppe af børn. 

Det pædagogiske fokus i aktiviteten er, at børnene opnår erfaring med at så karse, følger karsens udvikling fra frø til spire og til sidst smager på karsen🌱🌱

I den afsluttende evaluering blev det tydeligt, at den pædagogiske aktivitet havde været lærerig for børnene, som tilsvarende havde udvist et stort engagement under aktiviteten. 

I personalegruppen har vi efterfølgende drøftet, hvad årsagen er til, at vi altid bruger vat, når vi sår karse sammen med børnene?  Skyldes det fx, at karse ikke har de rette betingelser for at gro i et andet underlag?

Sidst nævnte undring, med hensyn til karsens muligheder for at spire i andet end vat, danner udgangspunkt for denne K4 aktivitet.

Lars D. Østergaard beskriver vigtigheden af at kunne opstille hypoteser og eksperimentere for derigennem at opnå færdigheder og evner inden for naturvidenskaben. Det er ikke alle vuggestuebørnene, der formår at kommunikere verbalt, hvorfor det kan være en udfordring at få børn i denne aldersgruppe til at opstille hypoteser.

Denne K4 aktivitet er derfor baseret på vores egne hypoteser og eksperimenter.

Vores hypotese er baseret på, at vi har en forventning om, at karse vil kunne gro i andet end vat. Vi har en formodning om, at valget af vat skyldes hygiejnemæssige årsager, da karsen skal drysses direkte på fx æggemaden🥚🌱

Vi har valgt at eksperimentere med 5 forskellige underlag, hvoraf det ene underlag er vat.  Et valg der gør det muligt at sammenligne vatunderlaget med de øvige underlage bestående af: kaffegrums, jord, appelsin og kartoffel.

Nedenfor er eksperimentet foto- dokumenteret og kan følges løbende i processen:

Dag 1:

Dag 2

Dag 3:

Dag 4:

K4 aktivitet: Månedstema “Den Sultne Larve Aldrigmæt“

Som K4 aktivitet ønsker vi at tilrettelægge og gennemføre et pædagogiskforløb med et naturvidenskabeligt fokus.

I Favrdal arbejder vuggestuen med månedstemaer, som bliver bredt ud over de pædagogiske aktiviteter i en periode på ca. 1-2 måneder.

Vi har i den forbindelse valgt at udarbejde et månedstema under navnet “Den sultne larve Aldrigmæt” 🐛

Målet med det pædagogiske forløb er, børnene tilegner sig viden om og erfaringer med larver og sommerfugle🐛🦋

Nogle af de pædagogiske aktiviteter er følgende:

• Til formiddags samling læser og fortæller vi bogen “Den sultne larve Aldrigmæt”

• Vi synger sange om larver og sommerfugle. Fx “På et lille grønt blad” og “Sommerfuglen”

• Vi hænger sommerfugle op rundt omkring i vuggestuen 

• Vi hænger billeder af fokusord op ved puslebordet: fx blad, larve, sommerfugl m.m.

• Vi laver sommerfugle af vores fod- og håndaftryk 

• Vi laver æbler, som vi hænger op i vores æbletræer 

• Vi kryber som larver og flyver som sommerfugle 

• Vi ser videoklip med børnene, hvor vi observerer larvens forvandling til sommerfugl

• Vi leder efter larver og sommerfugle på legepladsen 

• Forløbet afsluttes med fællesspisning i slutningen af maj, hvor vi smager på de ting, som Den sultne larve Aldrigmæt har spist sig igennem fx æbler, pærer, blommer m.m.

Planteholdsopgave del 2

Naturfaglige overvejelser

Planternes behov

Hvilke klima-, vandings-, gødnings- og lysforhold en plante har behov for, er helt individuelt fra planteart til planteart. Planter har en evne til over tid at tilpasse sig de forhold, der bliver givet at den omlæggende natur. 

Vores beskrivelse af planternes behov, vil i det følgende tage udgangspunkt i en enkelt plante -nemlig tomatplanten.

Beskrivelsen vil dog blive en generalisering af tomatplanten, da der i følge Tomat-bloggen.dk findes mere end 5000 forskellige tomatsorter 🍅🍅🍅

Afhængigt af sorten kan tomaterne både dyrkes på friland og i væksthuse. Man kan vælge at tage frø fra en tomat, men man kan også købe tomatfrø i frøposer. Ydermere ses tomatplanten ofte til salg omkring maj i fx havecentre, hvor havefolket kan købe tomatplanterne til brug i deres drivhuse. 

Ønsker man selv at fremdyrke sine tomatplanter, skal man i løbet af marts så sine tomatfrø i så- og prikle jord, såfremt man ønsker en plante i juni måned 🌱🌱

Når frøet er sået, skal det stå i en vindueskarm uden direkte sol. Her skal det opbevares overdækket fx. i et minidrivhus eller under en tætlukket pose og der skal være en temperatur på omkring 20 til 25 grader. I løbet af 2 til 3 uger vil frøet spire og når det er ca. 3 cm, skal der udtyndes i potten, hvis flere frø er spiret samme sted. Når planten begynder at udvikle sig og opnår en højde på 10 cm, skal den omplantes til en større potte med næringsrig muldjord.

Udplantning af tomatplanten kan som tidligere nævnt både være på friland og i et væksthus. I væksthuset skal der være en minimum temperatur på 15 grader. På friland skal man finde et beskyttet sted og man når som oftest til midt juni, inden tomatplanten har gode vækstbetingelser i det fri (bolius.dk).

Nedenfor ses en oversigt over tomatplantens kredsløb og forskellige dyrknings forhold.

Kredsløb

Forskellige dyrkningsforhold

Fra frø til plante🌱🍅

I  det følgende vil vi med udgangspunkt i tomatplanten beskrive, hvad henholdsvis en plante og et frø er. 

Langt de fleste planter kendetegnes ved, at de består af blade, stængler og rødder. Yderligere laver de fleste planter også en form for blomst. Dette gør sig også gældende for gruppen af frøplanter. 

Frøplanter kan opdeles i 2 kategorier: 

• De nøgne frø fx. nåletræer, der bruger deres kogler

• Kategorien hvor tomatplanten hører ind under. 

Denne kategori er kendetegnet ved, at der dannes en form for beskyttende frugtkød eller skal omkring frøet.  

Inden frøet dannes udvikler planten blomster. I tomatplantens tilfælde en lille gul klokkeformet blomst. Disse blomster består af bægerblade, kronblade, støvblade og et frugtanlæg (tomatens start). Alle dele har deres helt egen funktion. Støvbladenes dele er der, hvor pollenkorn produceres og frigives. Disse skal ,med hjælp fra insekter fx bier, transporteres ned til støvfangen, som er placeret øverst på frugtknuden 🐝 Når befrugtningen har fundet sted, begynder udviklingen af selve tomaten og herigennem nye frø (Ejbye- Ernst og Stokholm (2015), s.83-87)

Pædagogiske - didaktiske overvejelser 

Målgruppe og deres behov

Vi ønsker at etablere et plantehold, som kan tilgodese vuggestuebørnenes behov👦🏼🧒🏻👧🏽

Børnene er mellem 1 til 3 år og skal derfor præsenteres for og skabe deres første erfaringer med og i naturen. Derfor vil aktiviteterne være tilrettelagt således, at de understøtter udviklingen af de naturvidenskabelige kompetencer. 

I lege- og læringsmiljøet som vores plantehold er bygget op omkring, har vi fokus på, at de pædagogiske aktiviteter understøtter børnenes muligheder og behov for at bruge kroppen og få stimuleret deres sanser. 

Dette på baggrund  af Lektor Ann Elisabeth Knudsens forsknings, der påpeger, at det lille barn helt frem til 3 års alderen først og fremmest opfatter og lærer med udgangspunkt i sansning og egen bevægelse (Naturvejleder Foreningen (2010), s.6). 

I vores pædagogiske arbejde er vi underlagt dagtilbudsloven. Her står blandt andet skrevet, at dagtilbuddet skal tilrettelægge pædagogiske forløb, der understøtter børnenes læring indenfor læreplanstemaet “Natur, udeliv og science”. 

Nedenfor vil vi beskrive, hvordan vi i vores pædagogiske praksis kan understøtte ovenstående igennem et planteforløb.

Pædagogisk forløb med fokus på æg, karse og gulerødder🥚🥕

Påsken er en højtid, hvor der hører mange skønne traditioner til. I vuggestuen er påsken en tid, hvor dele af det pædagogiske lege- og læringsmiljø er bygget op omkring temaet “Påske”.

Vi synger påskesange, laver påskekreationer, har påskeløbe- og frokost og så har vi mange gode snakke med børnene om påskehønen og påskeharen 🐥🐰

Med et naturvidenskabligt sigte for øje, er det derfor oplagt, at vi arbejder pædagogisk med at understøtte børnenes naturvidenskabelig viden om æg, karse og gulerødder 🥚🌱🥕

Sammen med børnene undersøger vi bl.a.:

Hvor kommer ægget, karsen og guleroden fra? Hvordan smager de? 

I den følgende beskrivelse vil vi særligt ligge fokus på, hvordan vi vil etablere et plantehold og arbejde pædagogisk med at understøtte børnenes naturvidenskabelige viden, erfaringer og oplevelser med karse og særligt gulerødder🌱🥕

Pædagogiske aktiviteter med fokus på gulerødder

• Vi synger sange om gulerødder fx “Revne gulerødder” og “Kartofler og gulerødder vokser i jorden....”

• Vi læser og kigger i bøger med gulerødder og kaniner.

• Vi laver gulerødder af vores fodaftryk

• Vi sår gulerødder i små plastbakker, som vi har stående i vinduet i vuggestuen

• Vi sår gulerødder i “kartoffelspande”: 

                • Børnene sætter små skilte med billeder af gulerødder i spandene (Katalog viden)

                • Børnene følger gulerødderne vokse både over og under jorden (Ser nøje efter)

• Vi smager kogte og revne gulerødder til vores påskefrokost 

• Vi bager gulerodsboller

• Vi finder gulerødder på legepladsen til påskeharen

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Vi har i det pædagogiske forløb haft fokus på, at børnene fik mulighed for at bruge deres kroppe og sanser. Desuden sikret, at den naturfaglige viden som vi ønskede at give børnene, tog udgangspunkt i deres nærmest udviklingszone. 

Pædagogiske aktiviteter med fokus på karse

• Vi sår karse

• Vi følger karsens udvikling (ser nøje efter)

• Vi smager på karsen til vores påskefrokost 

Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Det er forholdsvis simpelt at så karse, som samtidig har den fordel, at det vokser relativt hurtigt🌱

Børnene vil derfor hurtigt kunne opleve og se en forandring, hvilket er yderst fordelagtigt for vuggestuebørnene, som ikke besidder den samme tålmodighed, som vi voksne gør.

Pædagogisk forløb med fokus på kartofler, tomater og purløg 🥔🍅🌱

Tidligere år har vi desuden haft gode erfaringer med at dyrke tomater og kartofler sammen med børnene i vuggestuen. Et pædagogisk forløb hvor børnene har været med i hele processen fra dyrkning til høst. Vi har i den forbindelse oplevet et stort engagement hos børnene igennem det fælles fokus på og omkring planteholdet.

Tidligere har tilrettelæggelsen af det pædagogiske forløb med kartofler, tomater og purløg haft som pædagogisk formål, at fremme børnenes kompetencer indenfor områderne kulturforståelse og sanseintegration. 

Årsagen til dette var, at en stor andel af vores vuggestuebørn på daværende tidspunkt var af anden etnisk baggrund end dansk. Planteholdene var derfor en måde hvorpå, at vi igennem pædagogisk praksis kunne formidle den danske kultur i børnehøjde. 

Vi ønskede at introducere både børnene og deres forældre i, hvad en "sommer- rugbrødsmad" med kartofler, tomat og purløg var 🍞🥔🍅

Et pædagogisk forløb som vi har til hensigt at gentage igen i år.

Vi ønsker dog at justere det pædagogiske formål med de pædagogiske aktiviteterne således, at det nu har et naturfagligt formål.

Dette betyder bl.a., at vi nu vil have som pædagogisk mål, at børnene tilegner sig oplevelser og erfaringer med, at planterne udvikler sig over tid. Desuden fokus på pasning af planterne således, at vi afslutningsvis kan høste planternes afgrøder.

Tiltagende i det pædagogiskeforløb vil stort set være de samme som tidligere år fx:

• Lægge kartofler 
• Plante tomatskiver med frø og purløgsfrø 
• Læse/kigge i bøger om fx. køkkenhaver 
• Pasningsopgaver fx vande planterne 
• Høste afgrøderne 
• Tilberedning af en "sommer - rugbrødsmad "
• Fælles spisning 

Tegn som vi ønsker at kigge efter

• Børnene er aktivt deltagende i dyrkningen 
• Børnene observerer planternes vækst og kigger nøje efter 
• Børnene får øje på forskelle og ligheder mellem planterne. Fx. kartoflen udvikler sig til mange små kartofler, hvorimod tomatskiven bliver til en plante med tomater på. 
• Børnene kategoriserer. Fx kartoflen er i jorden og tomaten er på planten over jorden. 

Vi glæder os til at følge det pædagogiske forløb i år, hvor vi selv har tilegnet os en bredere naturfaglig viden og dertilhørende kompetencer. Desuden til at observere, hvilken indflydelse/konsekvens det har, at det pædagogiske formål har ændret sig fra at have bl.a. en kulturel karakter til at have et naturfagligt formål.

Pædagogens rolle

Med udgangspunkt i vores målgruppe, som er vuggestuebørn, har vi som pædagoger det primære ansvar for vores planteforløb. Herunder bl.a. indkøb af diverse frø. Vi har desuden hovedansvaret for den daglige pasningen, men har samtidig et ønske om at inddrage børnene mest muligt i processen fra jord til bord. 

Vi har dermed ansvaret for, at vi formår at skabe et lege- og læringsmiljø, der understøtter børnenes muligheder for at opnå erfaringer og oplevelser med et planteforløb, der giver børnene forudsætninger for at kunne tilegne sig naturvidenskabelig viden og kompetencer med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone. 

Kilder

Hentet d. 29 marts 2021 kl. 13.00

https://www.bolius.dk/saadan-saar-planter-og-dyrker-du-dine-egne-tomater-9074 

Ejbye- Ernst & Stokholm (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Dyreholdsopgave E

Tilegnelse af ny viden igennem arbejdet med vores dyrehold

Under vores dyreholdsforløb har vi begge tilegnet os ny viden og dertilhørende erfaringer på flere forskellige områder. 

Den helt store forskel er i forhold til opnåede naturfaglige viden, som vi har tilegnet os i gennem arbejdet med selve etableringen og pasningen af vores regnorme. 

Vi må blankt erkende at vores viden om og erfaringer med regnorme under opstarten var yderst begrænset. 

I starten af forløbet valgte vi derfor at tilegne os en god portion katalogviden omkring regnormens basale behov. Med den katalogviden i rygsækken gik vi igang med at tilegne os nye færdigheder og evner, lige som Lars Østergård beskriver det under arbejdet med naturvidenskabelige kompetencer🤓📕

Vi har desuden fået viden om, hvordan vi med opbygningen af et lege- og læringsmiljø, med dyreholdet som omdrejningspunkt, har kunne opbygge nye færdigheder og læring omkring de naturfaglige begreber i børnehøjde. Både ved at skabe nogle pædagogiske aktiviteter med selve dyreholdet, men bestemt også igennem konkrete tiltag, der understøtter stilladeringen af børnenes læring.

Etiske spørgsmål til pædagogisk overvejelse

Det har under vores forløb med dyreholdet været helt centralt at have fokus på følgende punkter: 

• Regnormenes basale behov, herunder Pasning og pleje

• Hvornår sætter vi regnormene fri igen?

Under hele forløbet med vores dyrehold har vi hele tiden sikret, at regnormene i terrarierne har haft de rette betingelser for, at vi etisk ville kunne forsvare, at vi havde dem boende.

Vi har derfor bl.a. sørget for, at regnormenes livsbetingelser i terrariet har matchet deres vante omgivelser mest muligt. Terrarierne er udover jord derfor blevet fyldt med bl.a. visne blade på toppen, løbende blevet fugtet og placeret i et mørkt skur udenfor. Derudover har vi løbende fodret regnormene med fx rester fra børnenes madpakker.

På baggrund af nogle etiske overvejelser omkring, hvor længe vi kunne have regnormene boende i vores terrarier, har vi ved afslutningen af vores pædagogiske aktiviteter med dyreholdet valgt at sætte dem fri igen. 

Børnenes har under samtlige processer deltaget aktivt, så de også har opnået erfaringer med de etiske perspektiver omkring dyreholdet. Vi håber på den måde, at vi kan være med til at understøtte børnenes begyndende forståelse og omsorg for naturen, hvilket vi umiddelbart er lykkedes med.

Perspektiver på det pædagogiske arbejde med vores dyrehold

Børnene har udvist stor empati og omsorg for regnormene. Børnene har opnået en begyndende forståelse for regnormene og deres behov. 

Børnecitater:

“Regnormene glad, spiser min frugtstang”

“Shhhh, regnormen sover”

“Regnormen der, udenfor”  (peger ud på legepladsen)

“Fuglen kommer, spiser regnorm”

“Regnormen sover i jorden”

“Regnormen kryber”

Desuden oplever vi, at et dyrehold har nogle gode perspektiver i forhold til at skabe et fælles fokus og en fælles opmærksomhed, hvor vi igennem dyreholdet kan skabe lege- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets udvilkling af kompetencer indenfor alle 6 læreplanstemaer. 

I de pædagogiske aktiviteter med dyreholdet vil børnene fx få mulighed for at udvikle følgende:

Personlige kompetencer: Turde holde regneormen i sin hånd og opleve mestring 

Sociale kompetencer: Være sammen med sine venner om et fælles tredje og udvise hensyn til både regnorme og venner 

Kommunikative og sproglige kompetencer: Tilegne sig nye sproglige begreber og/eller på anden måde kommunikere om den nye viden, verbalt eller nonverbalt

Kompetencer indenfor kultur, æstetik og fællesskab: Omsætte indtryk fra oplevelserne med dyreholdet igennem nye æstetiske udtryk fx igennem leg med saltdej

Kompetencer indenfor krop, sanser, og bevægelser: Bruge krop og sanser aktivt i konkrete oplevelser med regnormene fx. røre ved, grave efter, krybe som m.m.

Kompetencer indenfor natur, udeliv og science: Udvikle evner og færdigheder til at eksperimentere, undersøge, observere m.m.

 

Gode oplevelser i det pædagogiske arbejde med dyreholdet 

Børnenes begejstring og oplevelse af hvordan de suger oplevelser til sig, for herigennem at understøtte deres personlige udvikling og skabe nye erfaringer, både i forhold til de naturfaglige kompetencer, men også på det personlige - sociale - og kropslige plan.

Desuden har vi i begge vuggestuer, både i Favrdal og Blomsterhaven, lykkedes med at engagere vores kollegaer, som altid er med på vores ideer og initiativer og som glædeligt bidrager fagligt med nye perspektiver og tiltag.

Afslutningsvis skal alle de skønne stjernestunder, som vi har haft sammen med børnene i forbindelse med vores dyrehold fremhæves. Det har været fantastisk at kunne fordybe sig sammen med børnene, undersøge og eksperimentere sammen med dem og vores kollegaer, samt opleve hvordan forældrene har tilkendegivet ros i forbindelse med forløbet.

Alt i alt er forløbet gået over al forventning og vi har begge fået en helt ny interesse for natur og udeliv og glæder os til at implementere det meget mere i vores hverdag i vuggestuen🐜🌱 🌻

 

Praksisafprøvning

Vi vil i denne beskrivelse af vores praksisafprøvning indledningsvis lave en beskrivelse af vores målgruppe samt hvilke faktorer, der særligt skal og vil blive understøttet i det pædagogiske arbejde med vores målgruppe.

Dernæst vil vi beskrive, hvilke didaktiske overvejelser vi haft omkring de pædagogiske aktiviteters mål, læringsudbytte og indhold set i forhold til målgruppens tilegnelse af naturvidenskabelige kompetencer.

Vores praksisafprøvning er bygget op omkring vores lege- og læringskuffert, hvis konkrete indhold efterfølgende vil blive beskrevet, hvorefter vores tidsplan omkring arbejdet med lege- og læringskufferten vil blive fremlagt. 

Det er relevant at fremhæve, at vores praksisafprøvning foregår i et tæt samspil med de foregående dyreholdsopgaver C og D. I det følgende vil vi derfor under afsnittet Dokumentation af pædagogiske aktiviteter løbende referere til opgaverne omkring vores dyrehold med regnorme.

Målgruppe

Målgruppen for vores praksisafprøvning er vuggestuebørn i alderen fra ca. 1-3 år, som er fordelt på de 2 vuggestuegrupper, hvor vi arbejder 👶🏼🧒🏻👧🏾

Vuggestuegrupperne har begge etableret et dyrehold med regnorme, som vil danne udgangspunkt for vores praksisafprøvning.

Børn lærer det, de lærer, på baggrund af en række faktorer som motivation, social baggrund og trivsel. Børn konstruerer deres egen læring og læring er noget, der forgår i det enkelte barn på baggrund af sociale relationer og i en given kultur (Ejbye-Ernst & Stokholm (2015), s.35).

Læring er derfor betinget af følelsen af samhørighed og relation, hvorfor den gode relation mellem det enkelte barn og den voksne er af altafgørende betydning for læringsudbyttet.

Den gode relation samt et indgående kendskab til de 2 børnegrupper er allerede på forhånd etableret, hvilket har den fordel, at vi er bekendte med børnenes forudsætninger for at deltage i de pædagogiske aktiviteter, som vi ønsker at tilrettelægge og afvikle. Derudover, at børnene under vores praksisafprøvning indgår i en tryg og tillidsfuld relation med os som de primære voksne.

Det 0-3 årige barns udvikling og læring foregår i særlig grad igennem sanse- motorik, sanseerfaringer, begrebsverden og sprog (i nævnte rækkefølge) (Naturvejleder Foreningen (2010),s.10).

Lektor Ann Elisabeth Knudsen understreger, at det lille barn helt frem til 3 års alderen først og fremmest opfatter og lærer med udgangspunkt i sansning og egen bevægelse (Naturvejleder Foreningen (2010), s.6). Dette er med til at understøtte gentagelsens glæde hos det lille barn, som samtidig profiterer af gentagelser.

Vi må i den forbindelse være opmærksomme på, at gentagelsen må bære præg af skift og overraskelser for derigennem at sikre, at hjernestammeaktiviteten holdes oppe. Hjernestammeaktiviteten hos det lille barn i læring opretholdes særligt igennem smags- og lugtesansen, efterfulgt af føle-, høre-og synssansen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at gøre brug af lyde, remser og sange i vores formidling af regnorme (Naturvejlederforeningen (2010), s.6).

Erfaringer viser tilsvarende, at jo mere vi bruger kroppen, jo mere lærer vi. Vi lærer med kroppen forrest, som Kjeld Fredens så fint har formuleret det.

En aktiv og velstimuleret krop er dermed et nødvendigt grundlag for børnenes læreprocesser ( Ejby-Ernst & Stokholm(2015), s.61). I vores praksisafprøvning vil vi derfor have fokus på, at børnene får mulighed for at tilegne sig oplevelser med krop og sanser.

Didaktiske overvejelser

Mål

Vi ønsker at skabe rammerne for at kunne lede og udvikle et pædagogisk forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt. Vi har derfor fokus på at skabe rammerne for, at børnene får mulighed for at deltage i naturoplevelser og dermed opnår en begyndende forståelse for naturen.

Ifølge Friluftslivets rapport, der undersøger naturvejledning med børn, er der tre forhold som børn husker specielt godt:

• Overraskende hændelser

• Produktion af konkrete genstande eller madlavning

• Kropslige oplevelser

Vi er derfor opmærksomme på, at vi understøtter børnene muligheder for at lave praktiske og kropslige aktiviteter (Ejbye- Ernst & Stokholm (2015), s.185).

Tilsvarende at børnene får mulighed for at tilegne sig sanselige erfaringer og oplevelser fx røre ved regnorm, gå i sansebaljer med forskelligt indhold (fx visne blade, jord, kogt spaghetti m.m.) m.m.

Naturvidenskabelige kompetencer og læringsudbytte

I vores praksisafprøvning har vi valgt at have særligt fokus på følgende naturvidenskabelige kompetencer: observere, undersøge, eksperimentere og kommunikere.

Ovenstående naturvidenskabelige kompetencer er med til at understøtte, at børnene opnår kendskab til og får erfaringer med regnorme. Vi understøtter dermed børnenes muligheder for at tilegne sig naturfaglig viden og færdigheder.

Kommunikative færdigheder: De kommunikative færdigheder vil være i spil under hele forløbet. Vi vil dog være opmærksomme på at anvende naturvidenskabelige begreber.

Evnen til at kunne se forskelle: Vi vil se nøje efter. Hvor er regnormen? Hvordan ser regnormen ud? Hvordan ser regnormens gange ud? Hvilken farve er regnormen? m.m.

Evnen til at forholde sig eksperimenterende: Vi observerer, undersøger og eksperimenterer med regnormene. Fx Hvad spiser regnormene?

Praktisk-færdighedsmæssige evner: Vi har fokus på børnenes første erfaringer med regnorme. Børnene deltager aktivt i de planlagte aktiviteter og igennem deres handlinger, skaber de deres første erfaringer med systemer og kategorier. Fx i opdelingen af jord og sand under den pædagogiske aktivitet, hvor vi betragter regnormenes gange, når vi laver regnorme i saltdej og perler sammen med børnene og kryber rundt som regnorme.

Ovenstående vil blive gjort igennem det pædagogiske arbejde med vores lege- og læringskuffert.

Lege- og læringskuffert 

Vi har i forbindelse med vores praksisafprøvning valgt at udarbejde en lege-og læringskuffert under temaet “Regnorme”, som vi ønsker at anvende i vores pædagogiske arbejde. Valget af en lege-og læringskuffert er faldet os helt naturligt, da vi har gode erfaringer med at understøtte vores pædagogiske arbejde med forskellige rekvisitter fx små bøger, plysdyr, sange, sanglege m.m.

Lege- og læringskuffertens indhold

Vores lege- og læringskuffert indeholder forskellige elementer, som vil være med til at understøtte vores pædagogiske aktiviteter. 

Kufferten indeholder bl.a. følgende:

• Nøglekort med billeder af fx en regnorm, blade, jord m.m.
• Billedelotteri
• Vendespil 
• Vildkatten spil
• Sangkort
• 1 stor regnorm
• 1 lille regnorm
• Regnorme i stof
• Oversigt over ideer til pædagogiske aktiviteter

Tidsplan

Regnormeforløbet er småt i gang ude i vuggestuerne. Forløbet blevet startet op i forbindelse med, at vi etablerede 2 dyrehold med regnorme. Her så børnene indledningsvis billeder og små klip på fx youtube af regnorme. Efterfølgende var børnene selv med ude og finde regnorme på legepladsen, hvor af nogle af dem efterfølgende flyttede ind i et terrarium.

Uge 11 og 12

Børnene bliver præsenteret for vores ”Regnorme Kuffert” og nogle af de elementer, som den indeholder.

Vi har på forhånd udvalgt forskellige pædagogiske aktiviteter, som vil blive afprøvet i henholdsvis Blomsterhaven og Favrdal. Vi ønsker dog samtidig at følge børnenes spor og perspektiver og vi vil derfor både på eget og børnenes initiativ “lege” med kufferten. 

Enkelte elementer i kufferten kræver en smule planlægning, hvilket vi vil tilgodese ved, at vi afsætter tiden hertil. Vi er bevidste om, at det er fordelagtigt at gentage kuffertens aktiviteter, da gentagelser vil være med til at skabe et bedre læringsgrundlag for børnene. Derfor sigter vi mod, at størstedelen af de aktiviteter som vi præsenterer for børnene vil blive gentaget- hvis ikke indenfor tidsrammen på de 2 uger så efterfølgende i tiden frem mod den mundtlige prøve.

Dokumentation af pædagogiske aktiviteter 

Blomsterhaven

De naturfaglige begreber som vil være i fokus under de pædagogiske aktiviteter er som udgangspunkt regnormens kropslige udformning  og bevægelser.

I den første del af nedestående beskrivelse med dertilhørende billeddokumentation vil det blive tydeliggjort, hvordan de naturvidenskabelige kompetencer observere, undersøge, eksperimentere og kommunikere kommer i spil under de pædagogiske aktiviteter.

Del 1:

På overstående billede har Anette igangsat en pædagogisk aktivitet med vores version af et "vildkatten spil". Spillet er en del af lege- og læringskufferten. 

I den pædagogiske aktivitet er Anette aktivt deltagende sammen med et enkelt barn. Aktivitetens mål er, at vi ønsker at styrke barnets naturvidenskabelige kompetencer. Dette gøres ved at understøtte barnets evne til at se nøje efter og ved at understøtte barnets kommunikative færdigheder omkring billederne.

Anette trækker et enkelt billedekort af gang og derefter italesætter hun fx “Her er billedet af regnormen. Kan du finde regnormen på din billedeplade?”.

Spillet fortsætter, indtil alle 8 billeder er fundet. 

Under den pædagogiske aktivitet observerer Anette, at drengen er meget omhyggelig med at se nøje efter og at han, som oftes, gentager de begreber, som Anette italesætter.

Da spillet er færdigt, tager drengen efterfølgende selv initiativ til at lege med"Vildkatten spillet" .

Drengen er særligt interesseret i og optaget af 4 af billederne: regnormen, fuglen, bladende og mariehønen. Vi bruger derfor billederne til at undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er imellem de 3 dyr. Vi taler om, hvorvidt det enkelte dyr har ben, om det kan flyve og så taler vi om, at alle dyrene kan spise bladene på billedet.

Drengen kravler efterfølgende ned fra trip trap stolen. Nu viser han Anette, at han genkender de ting, der er på billederne fra samtalevæggen, som hænger i vuggestuen.

Han kan dog ikke finde mariehønen. “Den er væk”, som han siger, hvorefter han kigger spørgende på Anette. Anette følger hans spor og italesætter, at mariehønen synes, at det er for koldt udenfor og venter på, at det bliver forår🐞☀🌱

Begrebet “forår” er endnu ikke et kendt begreb for drengen og Anette uddyber derfor, at mariehønen gemmer sig et lunt sted men kommer frem fra sit skjul, når det bliver varmere udenfor. Afsluttende fortæller Anette drengen, at de måske kan finde mariehønen sammen ude på legepladsen, når det bliver lidt varmere.

Næste gang børnene er på legepladsen sammen med Anette og hendes kollegaer, følger de atter drengens spor og leder efter mariehønen.

Nøglekortene fra lege- og læringskufferten bliver brugt til at illustrere, hvad vi konkret er på "jagt" efter. Børnene har selv nøglekortene med rundt på legepladsen, imens de leder efter mariehønen. Flere af de andre børn bliver opmærksomme på aktiviteten og er interesserede i, hvad de andre børn leder efter. Snart deltager flere af børnene aktivt i at finde mariehøns, dog uden held.

Den pædagogisk aktivitet styrker børnenes færdigheder og evner til at se nøje efter og undersøge flere mulige gemmesteder. Bl.a. under de nedfaldene efterårsblade, i blomsterpotterne, i sandkassen osv.

Imens vi leder efter mariehøns, tager Anette initiativ til at synge sangen “Mariehønen evigglad”. Sangen er allerede kendt af børnene og de kobler sangen til nøglekortene ved, at de peger på billedet af mariehønen.

De børn som verbalt kan udtrykke sig igennem sang synger ivrig med, hvorimod børnene uden verbalt sprog bruger de kendte sangfagter, som hører til sangen “Mariehønen Evigglad”.

Aktiviteten på legepladsen underbygger ikke direkte Anettes valg af pædagogisk mål med brugen af lege- læringskufferten, som er de naturfaglige begreber om regnormen kropslige udformning og bevægelse. Den styrker derimod børnenes naturvidenskabelige kompetencer indenfor områderne at kunne observere, undersøge, og kommunikere.

De naturvidenskabelige kompetencer som børnene har tilegnet sig og styrket igennem de 2 overstående  aktiviteter, får de mulighed for at koble i nedestående aktivitet. Her observerer og undersøger børnene samme med Anette regnormene i deres terrarium. 

Indenfor i vuggestuen er børnene blevet præsenteret for 2 af nøglekortets billeder: terrariet  og regnormen. Da vi kommer ud på legepladsen går flere af børnene målrettet hen til skuret, hvor terrariet er opbevaret. Terrariet har børnene selv været med til at fylde med jord, sand, blade og 10 regneorme. Vi leder sammen i terrariet, mens vi kigger nøje efter vores 10 regnorme. Når børnene finder en regnorm, udviser børnene stor begejstring. Et af børnene siger: "Hurra", da vi finder den første, hvilket flere af de andre børn spejler sig i og gentager.

Der bliver skabt en god kommunikation omkring regnormen. Børnene udtrykker fx.: “Hvor gemmer regnormene sig?, “Stor regnorm”, og “Lille regnorm”.

Børnene er aktive deltagende. De vil gerne grave i jorden og nogle af børnene holder regnormene i deres hænder. Vi kigger samtidig efter, hvordan regnormen kryber afsted.

De sanselige oplevelser understøtter den viden vi har om, at pædagogiske aktiviteter hvor børnene er fysisk deltagende og hvor deres sanser stimuleres er fordelsagtige, når vi som pædagoger sigter efter, at et barn i vuggestuealderen skal skabe nye erfaringer og derigennem udvikle dets læring. 

Del: 2  

I denne del vil vi beskrive og illustrere et forløb, der understøttes af den æstetisk- sanselige tilgang. Her er vores pædagogiske sigte, at vi ønsker, at børnene skal opnå erfaringer med, hvordan regnormens kropslige udformning er og hvordan den bevæger sig. I dette forløb inddrager vi vores lege- og læringskuffert, som skal være med til at underbygge et lege- og læringsmiljø, hvor der er fokus på, at børnene får mulighed for at tilegne sig oplevelser med krop og sanser. 

Aktiviteten er opdelt i 4 tiltag. 

Tiltag 1:

Indledningsvis starter vi med at præsentere lege- og lærings kufferten. Børnene vælger en af regnormene fra kufferten. Der er to typer regnorm at vælge imellem- en lamineret eller en i stof. Hvert barn gemmer sin regnorm i hånden og sammen synger vi sangen: "BØH - Regnorme". Sidst i sangen, kommer regnormen frem og siger “Bøh”..

Efterfølgende ser vi et klip af en YouTube film, der hedder Naturnørden .

Tiltag 2:

Vi laver hver vores regnorm ud af en piberenser og store Maxi hama perler. Denne type regnorme giver børnene et godt indtryk af regnormens kropslige led udformning. Vi understøtter denne læring ved at betragt regnormens krop i en bog, hvor billedet er forstørret meget op. På den måde fremgår dens led meget synlige. Vi eksperimenterer med, at perle-regnormen skal krybe hen over bordet. 

Børnenes perle-regnorme har vi  hængt op over vores puslebord på vuggestuens badeværelse. Dette har efterfølgende understøttet en god kommunikation med børnene omkring regnormens bevægelser.  

Tiltag 3:

"HOV...... hvem spiser regnormen ?" 

Midt under den pædagogiske aktivitet med perle-regnormene, kommer kylling forbi.

Anette fører kyllingebamsen og italesætter: “Kylling er meget sulten og den elsker at spise regnorme”. 

Kylling går på opdagelse mellem børnene, der stadig er meget fokuserede på at lave deres perle-regnorme.

På billedet ovenfor ses det tydeligt, hvordan en af drengene prøver at forsvare sin perle-regnorm ved at holde omkring næbet og skubbe kylling væk. På den måde lykkedes det ikke for kylling at spise hans regnorm.

Den pågældende dreng gør generelt meget lidt brug af sit verbale sprog, men under den lille fangeleg kommunikerer han tydeligt i form af sit non-verbale sprog.  

Tiltag 4: 

Afslutningsvis former børnene regnorme i saltdej. Saltdejen er farvet med rød og grøn frugtfarve for at, på bedste vis, matche regnormens brunlige farve. 

Alle børnene nyder at ælte og trille dejen. Flere af børnene forstår, at det er meningen, at vi skal udforme en "regnorm", hvorimod andre er mere fokuserede på selve sansningen i at arbejde med dejen. 

Vi italesætter regnormens særlige kendetegn fx.: “Regnormen er opdelt i led”, “Regnormen har en mund”, “Den har et bælte omkring midten”. 

Det er mening at både perle- og saltdejsregnormen skal med børnene hjem, når vi er færdig med at bruge/udstille dem i vores leg- og læringsmiljø. 

Favrdal

I det pædagogiske arbejde med vores lege- og læringskuffert har vi i Favrdal haft særligt fokus på, at børnene tilegner sig naturvidenskabelig viden om, erfaringer og oplevelser med regnorme igennem pædagogiske aktiviteter med fokus på brugen af krop og sanser.

I de pædagogiske aktiviteter har vi haft fokus på, at den naturvidenskabelige læring om regnormen vil blive skabt igennem den æstetisk- sanselige tilgang, der vil understøtte børnenes viden om og erfaringer med regnorme. Den æstetisk-sanselige tilgang er bl.a. blevet understøttet igennem brugen af mimisk dramatiske metoder, som har været med til at illustrere og levendegøre formidlingen.

Sanglege

1.

Med udgangspunkt i sangen “Ormen kryber”, som vi bl.a. synger til vores samling, laver vi en sangleg med samme navn.

Den pædagogiske aktivitet starter med, at vi finder vores lege- og læringskuffert frem, hvor vores stofregnorme ligger i. Indeni kufferten er regnormenes gange under jorden illustreret.

Vi taler med børnene om, at regnormene bor under jorden, hvor de laver lange gange. Derudover taler vi med børnene om, at regnormene nogle gange kommer op ovenpå jorden, hvor de kryber rundt, ligesom i vores sang om ormen, der kryber. Vi ligger os ned på gulvet, hvor vi forstiller os, at vi er regnorme, som ligger og kryber på jorden. Vi synger sangen “Ormen kryber”.

“Fuglen” siger et barn. Stine tilføjer “Ja, så kommer fuglen”, hvorefter hun finder nogle næb frem, som er blevet lavet til formålet 🐦

Et barn og Stine er fugle, der flyver rundt, imens resten af børnene, sammen med en pædagog, ligger på gulvet og kryber frem.
En fangeleg udvikler sig. Fuglene hapser regnormene, som pludselig kan løbe og gemmer sig bag ved reolerne og under bordene 🙂

2.

Vi synger sangen “Lille regnorm, lille regnorm”. På skift gemmer et barn en “regnorm”, imens de andre børn forsøger at holde øjnene lukkede. Når regnormen er gemt, begynder vi at synge sangen. Når vi finder regnormen, synger vi “ Her er jeg, her er jeg, goddag, goddag, goddag”. I sanglegen har vi bl.a. fokus på: turtagning, “se nøje efter” og holde øjnene lukkede, imens regnormen bliver gemt 🙂

 Sanseleg

Som navnet antyder, har vi i denne aktivitet fokus på, at børnene tilegner sig naturvidenskabelig viden, erfaringer og oplevelser igennem brugen af deres sanser.

Forud for aktiviteten har børnene selv været med til at indsamle jord og blade, som sammen med kogt spaghetti (regnorme) og forskellige underlag, danner fundamentet for den pædagogiske aktivitet.

 

 

 Krybeleg

I denne aktivitet har vi fokus på, at børnene tilegner sig praktisk-færdighedsmæssige evner.

Vi kryber igennem tunnelrør, som skal illustrere regnormenes gange under jorden.

I aktiviteten er både krop og sanser i spil og børnene får en fornemmelse af, hvordan regnormene kryber rundt i underjordiske gange.

Evaluering og perspektivering 

Under forløbet erfarede vi, at vi fik skabt nogle gode lege- og læringsmiljøer, der dannede rammerne for, at vi kunne lede og udvikle et pædagogisk forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt. 

Vi har haft fokus på, at børnene fik mulighed for at deltage i konkrete naturoplevelser samt oplevelser, der byggede på den æstetisk- sanselige tilgang. Dette for at understøtte børnenes begyndende forståelse for naturen.

Vi er igennem forløbet særligt blevet opmærksomme på, og samtidig bekræftet i, hvor vigtigt det er for vores målgruppe, at den tilsigtede læring bliver understøttet af den æstetisk-sanselige tilgang. 

Vi har samtidig erfaret, at børnene har haft et positivt udbytte af, at deres undersøgende tilgang er blevet understøttet af muligheden for læring igennem krop og sanser.

Når vi fremadrettet vil gentage regnormeforløbet, vil det være hensigtsmæssig at ligge forløbet tidligst i april-maj måned, hvor regneormene er mere aktive udenfor. 

Litteratur

Ejbye- Ernst & Stokholm (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Naturvejleder Foreningen(2010): Naturvejleder: Tema: Naturvejledning for småbørn

Dyreholdsopgave D

Udviklingen i dyreholdet og børnenes læringsudbytte

Dyreholdets udvikling vil blive formidlet igennem tilrettelæggelse og gennemførelse af vores lege- og læringsrum, der har fokus på, at børnene opnår konkrete erfaringer og oplevelser med regnormene. 

Vi kigger fx. nøje efter regnormenes bevægelsesmønster ved at iagttage deres gange under jorden 👀

Når vi ser på børnenes læringsudbytte, vil dette være helt individuelt fra barn til barn. Det kan derfor være svært at formidle et overordnet læringsudbytte samlet set. Såfremt det er ønskeligt at formidle et læringsudbytte til fx forældrene eller fordi, at barnets aktuelle viden er vigtig i forhold til planlægning af nye pædagogiske aktiviteter, kan vi med fordel udarbejde nogle fokuspunkter, som gør en mere nøjagtig måling mulig. 

Eksempler på fokuspunkter kunne fx være:

Er der børn, som ikke har mod på at holde regnormene i deres hænder og kan vi igennem pædagogiske aktiviteter fremme  lysten og modet til at prøve?  Herigennem muligvis opnå, at børnene gør det af egen fri vilje under en undersøgelsesaktivitet, hvor vi fx har “regneorme” (spaghettier) i sansebaljer. 

Vi kan også med fordel udvælge fokusord,  som vi ønske at tage udgangspunkt i og måle på. 

Eksempler på fokusord i vuggestuens pædagogiske arbejde med dyreholdet kunne fx være: regnorm, blad, jord, mad, krybbe, fugl  m.m. 🍃🥪🐦

Efter en på forhånd angivet tidsperiode vil vi kunne observere, om børnene anvender de udvalgte fokusord. Dette vil give os et lille indblik i, hvad børnenes læringsudbytte er?

Hvordan stilladseres læreprocessen?

I den pædagogiske aktivitet med og omkring vores dyrehold, har vi undervejs understøttet børnenes læringsudbytte ved at skabe et lege- og læringsmiljø, der har til hensigt at stilladsere børnenes læreprocesser.

Vi bruger bl.a. dialogisk læsning til at formidle viden omkring regneormene. I den dialogiske læsning følger vi børnenes spor og stopper op i bogen, hvor det giver mening for børnene. 

Eksempel: Et barn peger på billedet af en fugl, som sidder på en vandkande (se billedet nedenfor). Vi går i dialog med barnet. Fx; Hov... der sidder fuglen, den ligner solsorten, som nogle gange er på vores legeplads..... mon solsorten er på jagt efter en regneorm? 

Vi forsætter denne tilgang under den resterende læsning, hvor barnets udspil vil danne grundlag for den videre dialog.

Uddrag af børnebogen: Ulækre regnorme af Vivian French 

I det fysiske lege - og læringsmiljø inde på selve vuggestuegruppen, er der blevet udarbejdet en kreativ samtalevæg ved brug af forskellige teknikker (se billedet nedenfor). Planchen består bl.a. af udprintede billeder (ræv, kanin og regnorme), pap og papir til de forskellige baggrunde (jord, himmel og græs), maling (regnormenes gange) og blade fra naturen. Planchen er inspireret af vores tegning over det kredsløb/økosystem, hvor regnormen indgår i (se tegningen under dyreholdsopgave B).

 

Under vores arbejde med at skulle tilrettelægge nogle pædagogiske aktiviteter i forbindelse med vores dyrehold, har vi reflekteret over, hvorledes vi kan skabe et understøttende  lege- og læringsmiljø udenfor på vuggestuens legeplads. Vi er i den forbindelse kommet frem til, at det kunne være hensigtsmæssigt at have en tilsvarede samtalevæg udenfor, som vil kunne understøtte og danne fundament for dialog og En tilsvarende læring med børnene udenfor. 

Vi har desuden udarbejdet en lege- og læringskuffert, som vil blive beskrevet i vores blogindlæg omhandlende vores praksisafprøvning (Pt. under udarbejdelse).

Kufferten har, som de 2 andre overstående eksempler, til hensigt at understøtte børnenes læreprocesser i og omkring vores dyrhold.

I det pædagogiske arbejde med den understøttende læreproces har vi til hensigt at aktivere de 4 generelle færdigheder og evner, som er hensigtsmæssige at sigte efter i det pædagogiske arbejdet med, at børnene tilegner sig naturvidenskabelige kompetencer.

Vi har derfor de kommunikative færdigheder i fokus således , at de nævnte pædagogiske aktiviteter er baseret på, at udvikle børnenes færdigheder og evner i forhold til deres aktuelle sprogudvikling med fokus på naturfaglige begreber på et alderssvarende niveau.

Det er her vigtig, at vi er opmærksomme på det, som vi ikke ser. I følge psykolog Mogens Hansen, er det er afgørende betydning for børnenes læring, at de er sammen med en vidende voksen (Ejbye-Ernst og Stockholm (2015), s. 186).

Under de pædagogiske aktiviteter er vi desuden med til at understøtte børnenes muligheder for og lysten til at se nøje efter og få øje på forskelle og ligheder. Dette sker bl.a. igennem samtaler og dialog med børnene omkring vores samtalevæg på stuen. Vi “går på jagt” efter regnormene, øver os i at holde fokus, finde frem til noget og måske blive opmærksomme på noget andet. Fx “Hov... fuglen har 2 ben, ræven har 4 ben.....men regneormen, den har ingen ben”.

Dette kunne lede hen til, at vi afprøver en eksperimenterende tilgang, hvor vi kryber rundt på gulvet som regneormen, flyver som fuglen og "kravler" som ræven på alle 4. En pædagogisk aktivitet der vil kunne understøtte en mulig begyndende forståelse af, at menneskets og dyrenes bevægelsesmønster er forskellige. Vi aktiverer dermed de praktisk-færdighedsmæssige evner hos børnene (Ejbye-Ernst og Stockholm (2015), s.182 - 211).

Kilde:

Ejbye- Ernst, N. og Stokholm, D (2015), Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime