De pædagogiske og didaktiske overvejelser i den forbindelse har været, at det er forholdsvis simpelt at så karse. Samtidig har det den fordel, at karse vokser relativt hurtigt. Børnene i vuggestuen vil derfor hurtigt kunne opleve og se en forandring, hvilket er yderst fordelagtigt i det pædagogiske arbejde med denne målgruppe af børn.
Det pædagogiske fokus i aktiviteten er, at børnene opnår erfaring med at så karse, følger karsens udvikling fra frø til spire og til sidst smager på karsen🌱🌱
I den afsluttende evaluering blev det tydeligt, at den pædagogiske aktivitet havde været lærerig for børnene, som tilsvarende havde udvist et stort engagement under aktiviteten.
I personalegruppen har vi efterfølgende drøftet, hvad årsagen er til, at vi altid bruger vat, når vi sår karse sammen med børnene? Skyldes det fx, at karse ikke har de rette betingelser for at gro i et andet underlag?
Sidst nævnte undring, med hensyn til karsens muligheder for at spire i andet end vat, danner udgangspunkt for denne K4 aktivitet.
Lars D. Østergaard beskriver vigtigheden af at kunne opstille hypoteser og eksperimentere for derigennem at opnå færdigheder og evner inden for naturvidenskaben. Det er ikke alle vuggestuebørnene, der formår at kommunikere verbalt, hvorfor det kan være en udfordring at få børn i denne aldersgruppe til at opstille hypoteser.
Denne K4 aktivitet er derfor baseret på vores egne hypoteser og eksperimenter.
Vores hypotese er baseret på, at vi har en forventning om, at karse vil kunne gro i andet end vat. Vi har en formodning om, at valget af vat skyldes hygiejnemæssige årsager, da karsen skal drysses direkte på fx æggemaden🥚🌱
Vi har valgt at eksperimentere med 5 forskellige underlag, hvoraf det ene underlag er vat. Et valg der gør det muligt at sammenligne vatunderlaget med de øvige underlage bestående af: kaffegrums, jord, appelsin og kartoffel.
